Befri jorden
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 14 Jan, 2010 17:02Indsendt af Herluf Andersen (via Aase Bak-Nielsen)
Befri jorden for både renter og skatter.
Jeg har jo været medlem af Retsforbundet fra 1954 og til 2006, og min udmelding skyldtes, at Retsforbundet kun anser jord som et spekulationselement og slet ikke medregner pengespekulation som arbejdsfri indkomst. Skønt den i modsætning til jordspekulation - ved at man kun sidder og trykker på Computerens tastatur - kan indkassere gevinsterne fra dag til dag. En spekulation, der kun kan stoppes, ved at "det overlades til samfundet gennem en samfundsbank at sikre likviditeten i samfundet på basis af vor produktion og reelle formuer."
Jeg har været inde på Retsforbundets hjemmeside, og der er virkelig meget som har min fulde opbakning. Det gælder i særdeleshed de to artikler om den økonomiske krise skrevet af henholdsvis Ib Christensen og Poul Gerhard. Det er stort set det samme, som jeg selv skriver hele tiden i avisernes læserbreve.
Men at den økonomiske krise er skabt af det private spekulationsbaserede banksystem, sammen med den private ejendomsret til jord og fri prisdannelse på bo- og produktionspladser, er helt tydeligt. For det er fusioneringen mellem disse to produktionsfaktorer, der skaber de skiftende høj- og lavkonjunkturer, sikkert styret af 300 familier i verden, som der står i Norges Patriotiske Enhedspartis program. Og at disse konjunkturer er styret af enorme formuer og kapitalinteresser kan der ikke være tvivl om, for det sker ikke af sig selv, men er skjult for vore øjne.
Men trods det, at mange banker nu må have hjælp af staten, skatteyderne, for at klare den selvskabte krise, ønsker jeg ikke noget forbud mod privat bankdrift. Men når de nu så gerne vil have hjælp af staten, skatteyderne, under dårlige tider, var det så ikke i andelsbevægelsens land, Danmark, på tide med lidt konkurrence med en samfundsbank. Jeg kunne tænke mig, at enhver når han/hun fylder 18 år og er myndig, skulle tage stilling til, hvilket banksystem han / hun vil bruge i fremtiden: det nuværende med betaling af renter ved indskud og ligeledes betaling af renter ved udlån, eller en samfundsbank uden renter hverken ved indsættelse eller lån. Da langt flere er rentebetalere end -modtagere - og i særdeleshed med langt større beløb - ellers kunne bankerne ikke eksistere.
Og skal der vælges ud fra disse kriterier, vælger næppe ret mange det nuværende banksystem, der så vil forsvinde af sig selv. Og denne frie konkurrence må jo være helt i orden set ud fra en borgerlig liberal tankegang, der plejer at sige "lad falde hvad ikke kan stå". Sådan er det i hvert fald gået med andelsbevægelsen i landbruget og brugsforeningerne. Hvorfor skulle der så ikke være mulighed for at gå den modsatte vej inden for banksystemet. Men når det er bankerne og den private ejendomsret til jord med fri prisdannelse, der skaber disse samfundsskadelige konjunkturer, nationalt og internationalt, burde det stoppes omgående.
Den nuværende krise er international, hvilket krisen i 80’erne og frem til 1994 ikke var. Den skabtes af Schlüters kartoffelkur, der blev nødvendig, da stigende jordpriser skabte en falsk kreditværdighed over for bankerne. Derved fik borgerne et stærkt lånefinansieret forbrug skabt af fusionen mellem den private ejendomsret til jorden - og dermed den frie prisdannelse - og bankerne. Det medførte i 1986 et underskud på betalingsbalancen på 36 mia. kr. Da blegnede Schlüters smil, og hans standardudtalelse " det går ufattelig godt." stoppede. Men han gjorde i efteråret 1987 klar til det store økonomiske indgreb mod det private forbrug, og da det var på det tidspunkt, hvor kartoflerne skulle tages op, fik det navnet "kartoffelkuren".
Disse indgreb medførte, at vi nu i 1987 begyndte at få overskud på vare- og tjenestebalancen og har haft det siden. Dog de sidste par år med underskud på varebalancen. Men dette indgreb skabte en voldsom økonomisk tilbagegang i dansk økonomi med virkelig mange tvangsauktioner og stærk stigende ledighed, der kulminerede i 1993 med ca. 340.000 medregnet korttidsledige, heltidsledige på dagpenge 273.000 og 160.000 på kontanthjælp. Men med de mange tvangsauktioner forsvandt spekulationskapitalen i boligerne, og beskæftigelsen begyndte igen at stige.
Og med langt større stigninger i jordpriserne, bo- og produktionspladser, end lønninger og varepriser var grunden lagt for nuværende økonomiske krise 14 år efter. Om der også var en begyndende højkonjunktur internationalt på det tidspunkt, ved jeg ikke, Men jeg husker tydeligt, at Mogens Lykketoft en gang skrev, at "stigende boligpriser var en god indikator for økonomisk vækst og stigende beskæftigelse", hvilket er rigtig. For blot jorden stiger i pris, får alle jordejere en falsk kreditværdighed over for bankerne. Og bankernes udlån øges og dermed et stigende forbrug.
Og den tog rigtig fart efter årtusindskiftet – hvilket også skyldtes en god del psykologi, for da en borgerlig regering med Anders Fogh Rasmussen som statsminister i 2001 afløste SR regeringen med Poul Nyrup som statsminister, skabtes som i 1982 en optimisme i den borgerlige lejr. I alle de borgerlige aviser kunne der nu læses, at nu skulle det igen blive slut med den evindelige vækst i de offentlige udgifter og dermed stigende skatter. Højst mærkværdig, at Socialdemokratiet ikke gik til angreb mod sådanne udtalelser. For netop under Poul Nyrup Rasmussen havde vi det største fald i det offentlige udgiftstryk udgifter i pct. af BNP nogensinde, nemlig fra 60 til 50 pct. af BNP (kilde tiårsoversigterne Danmarks statistik). Rekord i offentlig udgiftstryk havde vi med Anders Fogh som kreativ skatteminister med 61 pct.
Men allerede i 2004 begynder vi vel så småt at kunne se en international afmatning. Politikerne begynder at bekymre sig over faldende forbrug i USA. Men et land med 40 års uafbrudt underskud på handelsbalancen kunne da umuligt fastholde et sådant forbrug - og endnu mindre øge det.
Men på det tidspunkt er det, at det hele begynder at løbe løbsk. For trods en inflation, der vel svarede til den, vi havde sidst i 50’erne, fik vi nu en stigning i jordpriserne, som aldrig tidligere set. I 2006 udtalte direktør i dansk ejendomsmæglerforening, Thomas Torp, at gennemsnitspriserne for byggegrunde i Københavns amt, da de toppede, var kommet op i 3,2 millioner kr. Det er ganske vist toppen, men priserne i kommunerne i Frederiksborg og Roskilde amter var generelt mellem 1,8 og 2,5 millioner kr. Men nu er spørgsmålet så, om de i bankerne højt uddannede mennesker kan klare frisag ved kun at sige, at det er ikke dem, der fastsætter disse priser. Men disse mennesker er som regel nogen af de første til at tale om "at af hensyn til samfundsøkonomien og industriens konkurrenceevne må der vises tilbageholdenhed med lønstigninger."
Men at bo i disse områder kræver da netop lønninger, som samfundsøkonomien ikke kan klare. Det burde disse bankfolk da kunne se og være klar over, at det i sidste ende vil blive dem selv, der kommer til at stå med smerten ved disse store udlån.
Men det allerværste sted med jordpriserne er vel, når det kommer til stykket, landbrugsjorden. På Fyn er der solgt landbrugsjord,da priserne toppede, til 350.000 kr. pr ha. Og jeg har ført en debat med DLBR DANSK LANDBRUGS RÅDGIVNINGSCENTER i Skejby, der har oplyst over for mig, at gennemsnitspriserne for en ha landbrugsjord over hele landet i 2008 var på 258.000 kr. og for 30 års fast lån skulle der regnes med 5 pct. i rente, hvilket giver 12.900 kr. i årlige renteudgifter. Skal korn sælges til dagsprisen, kan en ha med korn kun give 6.000 kr. Jeg stillede dem så lidt konkrete spørgsmål om, hvordan det kunne hænge sammen, men sådanne spørgsmål var lidt for politiske, meddelte de mig - de hørte hjemme på Akselborg. Jeg har da godt nok modtaget noget fra dem vedrørende deres økonomiberegning ved jordkøb - det er baseret på rentefradrag på gæld og skattebetaling ved overskud på at drive jorden, men det fører for vidt at komme med det nu, det kommer senere.
Men nu må jeg i gang med at skrive om det, som faktisk er mit formål med at skrive til mit gamle parti. Jeg er efterhånden blevet meget uenig med Retsforbundet i, at jordskatterne, Grundskyld, skal bruges til at sænke indkomstskatterne. Og jeg mener, at med de priser jord er kommet op i, så er der mange gange fuld grundskyld i form af renter til banker og kreditforeninger. Vi har ganske vist de historisk meget lave renter, men de er jo kunstige og kun kortvarige. Et 30 års fast forrentet lån, som man bør regne med, kan ikke fås til under de 5 pct. Og fuld grundskyld deroveni kan kun være en ekstra skat. Og derfor er grundskylden blevet forhadt.
Jeg kan ikke se andre muligheder end en virkelig jordreform, der stopper belåning og pantsætning af al jord. Jorden bliver så reelt gratis, og hvorfor skulle den da ikke være det, da ikke noget andet end naturen og samfundet i fællesskab har skabt jordværdierne. Men samfundet må så overtage prioriteterne til udløbsdato. Der opstår så det problem, da ikke al jord har samme brugsværdi, for landbrugsjord dyrkningsværdi og for byjord beliggenhedsværdi. Der bliver så behov for en jordleje, som jeg mener skal betales til kommunen. Men når den kun skal svare til udligning af brugsværdierne, er det ikke en skat, for der er fuld kompensation. Men denne jordleje kunne kommunerne faktisk ligeså godt dele ud til alle kommunens borgere fra nyfødt til olding. Der kunne så virkelig siges at både renter og skatter var drevet ud af jorden.
Og en sådan reform er hverken kommunisme eller socialisme, for jorden vil reelt ikke være ejet hverken af staten eller kommunerne, og brugeren har kun brugsretten. Den vil kun være ramme om bo- og produktionsplads for borgerne. Ingen vil kunne tjene penge på jord ved kun at være ejer, og heller ingen vil kunne blive ruineret ved at være jordejer. Jeg synes, det var værd for Retsforbundet i det mindste at skabe en debat om denne reform.
Venlig hilsen
Herluf Andersen
