DebatPosted by Ib Christensen 07 Aug, 2010 18:30Den forventede tvillingefødsel i kongehuset sætter absurditeten i, at posten som statsoverhoved besættes ved arv, i relief. Den tvilling, der kommer først ud af mors liv, bliver nr. 4 i arvefølgen, den anden nr. 5. I tilfælde af kejsersnit, bliver nr. 4 den, der først udtages af fødselslægen.
Det får næppe nogen praktisk betydning, også af den grund, at når kronprinsparrets børn når en moden alder, er Danmark formentlig – og forhåbentlig – republik.
DebatPosted by Ib Christensen 01 Aug, 2010 13:11Formanden for Europabevægelsen Erik Boel vil have ”sommerhusreglen”, der beskytter danske rekreative områder mod udenlandske opkøb, afskaffet (Amtsavisen 31/7). Han begrunder det med to modsatrettede argumenter:
På den ene side vil der ikke ske det store ved det, for tyskerne har fået en længere kyststrækning og i øvrigt mere attraktive feriemål, på den anden side vil fjernelsen af sommehusreglen sætte gang i byggebranchen og udkantsområderne.
Boligpriserne er cirka dobbelt så høje i Tyskland som i Danmark, og adgangen til strandene er i Tyskland i stort omfang begrænset og forbundet med private indhegninger og betaling. Sild er f.eks. reelt opkøbt af den tyske overklasse, skal de også have lov at købe Rømø og Fanø? Danmark er stadig i bekvem afstand for millioner og atter millioner af tyskere.
En afskaffelse af sommerhusreglen vil medføre en enorm ”sommehusboble” af jord- og ejendomsværdistigninger. Det vil blive umuligt for danskere med almindelige indkomster at erhverve sig sommerhuse ved kysten i store dele af landet. Vi er såmænd allerede i gang med at nærme os den situation, men det vil blive endnu langt være med en fjernelse af sommerhusreglen.
På Mallorca har tyske rigmænd i den grad opkøbt jord og fast ejendom, at mallorkinere med jævne indkomster ikke har råd til at erhverve sig egen bolig på øen. En tredjedel af luxembourgerne må bo uden for Luxembourg og pendle til deres eget land, de har ikke råd til at købe en bolig i hjemlandet.
Sådanne problemer kunne der skabes en social og økonomisk balance i ved at gennemføre en effektiv løbende jordbeskatning. Så vil man kunne hindre at enorme, arbejdsfri, samfundsskabte værdier går i private lommer, man vil kunne forhindre ”boligbobler” i at opstå, man vil få lavere ejendomspriser, og man vil kunne sætte skatten på folks arbejde ned.
Men det vil Erik Boels parti, Socialdemokraterne, desværre ikke være med til.
(bragt som læserbrev i Randers Amtsavis 5/8 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 17 Jul, 2010 11:57Fælleslisten vil sætte et dræn i statskassen til fordel for udkants-Danmark, endnu et eksempel på, at næsten ethvert problem søges løst via de offentlige kasser. Med et statsunderskud på 100 mia. kr. bør man overveje andre muligheder.
Man kunne f.eks. lytte til de økonomiske vismænd og gennemføre en skattereform, der forøger grundskylden og anvender provenuet til en nedsættelse af skatten på arbejde.
Udkants-Danmark har forholdsvis lave grundværdier, de høje befinder sig i Hovedstadsområdet, Nordsjælland, Århus-området og det østjyske bybælte, hvor den brede befolkning i øvrigt også ville have fordel af en sådan skattereform, der ville hindre kapitalisering og nye boligbobler samt give lavere boligpriser.
Landbruget, der af gode grunde er i udkants-Danmark, får årligt 20 mia.kr. i direkte og indirekte støtte fra EU. Denne støtte kapitaliseres nu, men det kunne undgås – til gavn for generationsskiftet – ved højere jordbeskatning (grundskyld), men selvfølgelig til gene for jordspekulanter, banker og store obligationsejere (hvoraf næppe mange bor i udkants-Danmark).
I udkants-Danmark er der store grundværdier i de rekreative og kystnære områder, i reglen ejet af andetsteds boende – og ofte ganske velhavende – byboere. Enkelte landkommuner er fornuftige nok til at udskrive lovens maximum (34 promille) i grundskyld for at sikre sig midler til infrastruktur m.v. Dette loft bør selvfølgelig fjernes overalt i Danmark , hvilket i øvrigt også ville være en stor fordel for København, Århus og landets øvrige store bysamfund.
Hvis Fælleslisten ville pege på disse muligheder, ville den tjene sin egen sag godt og såmænd også gavne det øvrige samfund. Ingen ville tabe på det, undtagen ejendomsspekulanter og andre, der i dag passivt lukrerer på arbejdsfri, samfundsskabte jordværdistigninger.
(bragt som læserbrev i JP Århus 7/8 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 16 Jul, 2010 00:16S-SF-R har bebudet, at de, hvis de danner regering, vil sætte EU-rets- og forsvarsforbeholdene til folkeafstemning med henblik på at få dem afskaffet. Der forlyder intet om, hvorvidt de vil omdanne retsforbeholdet til en opting-in ordning, hvorefter regeringen og Folketinget uigenkaldeligt kan binde Danmark til hvert enkelt område inden for retlige og indre anliggender.
Det sidste betyder, at det er op til regering og Folketing og ikke de danske vælgere at bestemme om f.eks. indvandrer- og flygtningepolitikken skal styres af EU. Eller – uden opting-in ordning - betyder det en total og øjeblikkelig afskaffelse af hele retsforbeholdet. Det er faktisk det sidste, som de tre partier ønsker.
Trods mange bestræbelser fra VKO-flertallets side stiger antallet af fattigdomsflygtninge til Danmark konstant. Overlader man styringen til EU, vil det næppe være muligt at opretholde den danske skattefinansierede velfærdsmodel i det omfang, vi kender den i dag. Private forsikringsordninger og brugerbetaling vil blive normen som man kender det i det øvrige EU.
Til dette kommer det uantagelige i at lade EU bestemme over straffelovgivningen f.eks. omkring blasfemi og diskrimination.
Om forsvarsforbeholdet henviser modstanderne til, at de afskærer Danmark fra deltagelse i internationale militære aktioner, endog af ren humanitær art. Men det drejer sig kun om de EU-ledede, og der er masser af andre militære aktioner, som ikke er ledet af EU, men af FN, hvor vi kan yde en indsats.
Det påstås videre, at forsvarsforbeholdet er forældet, fordi det blev begrundet med frygten for en EU-hær. Men kendsgerningen er tværtimod, at det efter Lissabon-traktaten er traktatfæstet en massiv forøgelse af EU´s militære rolle (jfr. art. 42), og at Det Europæiske Råd nu med enstemmighed kan beslutte oprettelsen af et fælles militær. Med henvisning hertil har den tyske udenrigsminister foreslået, at dette bør ske, og heri er Frankrig enig. Det er som bekendt de to lande, der bestemmer i EU.
EU`s ambitiøse mål på de udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske områder er egnet til at sætte både FN og NATO i skygge, og det er ikke i dansk interesse. Danmark bør agere sammen med Norden.
Disse kendsgerninger bør vælgere, der overvejer at stemme på S-SF-R vide.
DebatPosted by Ib Christensen 07 Jul, 2010 00:40Ved starten af den økonomiske verdenskrise var der enighed om, at Verden ikke måtte gentage den skæbnesvangre fejl fra 30'ernes krise: Opbygning af handelsbarrierer, der kun forværrede og forlængede krisen.
Efter G20-mødet i Canada i juni må man desværre konstatere, at protektionismen er ved at vinde frem igen. Man har nu opgivet at afslutte Doha-runden om frigørelse af verdenshandelen, en forhandlingsrunde, der har været i gang siden 2001 og forventedes afsluttet i år.
Dette til trods for at 80 % af arbejdet er afsluttet, og der således blandt WTO's 153 medlemslande kun resterer at opnå enighed om de 20 %.
Det ser ud til, at hovedansvaret for sammenbruddet må placeres hos USA. Det stort set eneste punkt, hvor demokraternes politik adskiller sig negativt fra republikanernes, er handelspolitikken. Og præsident Obama har desværre levet op til sine valgløfter på dette punkt: USA forlanger indrømmelser fra især Kina, Indien og Brasilien uden at vise vilje til selv at give indrømmelser. Og EU holder lav profil i ly af USA´s protektionisme.
USA og EU fastholder handelsforvridende landbrugsstøtte, høje toldsatser på såkaldt følsomme varer og en restriktiv anti-dumpingpraksis. Kina har uden resultat bebudet en mere liberal valutapolitik samt toldsænkninger på 30 % og liberaliseringer i servicesektoren.
USA og EU synes at ville satse på bilaterale handelsaftaler. Derved står de stærkere over for aftalepartnerne og undgår at skulle give indrømmelser til et stort antal udviklingslande og nyindustrialiserede lande. Doha-rundens udtrykkelige mandat var, at udviklingslandenes rolle i verdenshandelen skulle styrkes, især ved at de velstående lande reducerer deres told og helt eller delvis afskaffer deres landbrugsstøtte. Det bliver det ikke noget af nu.
Verdensbanken har vurderet, at Doha-runden vil kunne løfte 150 mio. mennesker ud af fattigdom. Og Brasiliens udenrigsminister Celso Amorim har sagt: ”Sandheden er, at intet kan gøres mere for at trække Verden ud af økonomisk recession en netop en global frihandelsaftale.”
Siden i fjor har – ifølge Verdensbankens præsident Robert Zoellick – antallet af nye protektionistiske tiltag udkonkurreret antallet af handelsliberaliserende tiltag i forholdet 5 : 1. Det går altså den gale vej, om end omfanget af protektionistiske tilbageslag ikke når på højde med 30'ernes tåbeligheder, takket være nutidens globalisering af det økonomiske liv.
Den økonomiske verdenskrise har demonstreret den gensidige globale afhængighed, og netop på grund af den er det livsvigtigt ikke alene at undgå protektionismen, men også at nå afgørende fremskridt for verdenshandelens liberalisering.
(bragt som læserbrev i Politiken 9/7 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 02 Jul, 2010 23:02Folketinget har nu vedtaget loven om indskrænkningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Ifølge grundlovens § 42 kan en tredjedel af Folketingets medlemmer begære loven til folkeafstemning. S, SF og EL råder rigeligt over dette mandattal, så hvis de ikke kræver loven til folkeafstemning, må det betyde, at de ikke reelt er modstandere af loven. Det har da heller ikke været muligt at aftvinge S og SF løfter om, at de vil foreslå dagpengeperioden tilbageført til 4 år, hvis de får regeringsmagt. I øvrigt vil R blokere for et sådant forslag.
Kan vi så ikke blive fri for at høre S og SF foregøgle vælgerne, at de to partier reelt er modstandere af ændringen af dagpengeperioden?
(bragt som læserbrev i Politiken 6/7 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 16 Jun, 2010 17:04Retsforbundet stemte i 1956 imod indførelse af folkepension, og i 1979 stemte mine gruppefæller og jeg imod indførelsen af efterløn. Begrundelsen var i begge tilfælde, at hvis alle skulle have, uden hensyn til behov, blev der for lidt til dem, der virkeligt havde behov eller til nødvendige offentlige serviceopgaver som sygehuse, skoler o.lign.
At vi fik ret ses bl.a. af det forhold, at Danmark med reelt 6,5% af BNP til sundhedsvæsenet - mod andre nordiske og vestlige landes ca. 8,5% - ligger lavt, hvilket ses på vor korte levealder og overbelagte sygehuse. Vi bruger pengene til at forsørge raske mennesker på 60 år og udbetaling af folkepension til mennesker, der kan klare sig fint uden.
Vi bør erstatte folkepension og efterløn med en tryghedssikring, som en ret for mennesker, der af den ene eller anden grund permanent ikke kan forsørge sig selv. Førtidspension bør kun tildeles på åremål, da det især for unge ofte vil være mulighed for selvforsørgelse senere i livet.
Et flertal blandt vælgerne er nu tilsyneladende rede til at afskaffe eller begrænse efterlønnen. Efterhånden som flere og flere har gode pensionsordninger ved siden af folkepensionen, vil der også blive større forståelse for det rimelige i at begrænse folkepensionen til en ydelse, der udelukkende er behovsbestemt.
Bortset fra Enhedslisten er der ingen partier, der i dag er rede til at udstede en efterlønsgaranti. Nu mangler vi kun, at partierne også fatter mod til ikke længere at garantere folkepension til mennesker med gode pensionsordninger.
På den måde kan vi måske se frem til, at der i verdens hårdest beskattede land omsider vil blive råd til ordentlige, moderne sygehuse og tidssvarende uddannelsesinstitutioner.
DebatPosted by Ib Christensen 14 Jun, 2010 18:09”Mange ældre huse i Hovedstadsområdet har nu en værdi, der stort set svarer til byggegrunden alene”, oplyser JP 14/6. Herefter må man melde ”hus forbi”, når der fables om, at det er murstenene, der bestemmer ejendomsværdierne – det er altovervejende beliggenhedsværdierne, altså grundværdierne.
(bragt som læserbrev i Jyllands-Posten 17/6 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 12 Jun, 2010 20:22Nationalt og internationalt drøftes en række forskellige tiltag for øget regulering af finanssektoren med det formål at undgå eller minimere nye økonomiske kriser.
Uden at forklejne det hensigtsmæssige eller ligefrem nødvendige i sådanne tiltag, må det undre, at der ikke stilles mere grundlæggende spørgsmål om det kapitalistiske system. Selv fra socialistisk side synes man at koncentrere sig om reguleringstiltag i stedet for mere dybtgående reformer.
Skal vi virkelig affinde os med som noget uundgåeligt, at verden med 15-20 års mellemrum nogenlunde regelmæssigt kastes ud i økonomiske kriser med store nedture, virksomhedskrak og massearbejdsløshed? Dette sker nærmest til trods for omfanget af reguleringen af den finansielle sektor. Hvortil kommer tilbøjeligheden til at lempe reguleringerne, når økonomien går fremad.
Det er da ellers ret indlysende, at når det går økonomisk fremad, vokser efterspørgslen ikke kun efter reproducerbare goder, men også – og ikke mindst – efter de ressourcer, der kun findes i begrænset omfang, det være sig jord (beliggenhedsværdier), vand, energiressourcer etc. Derved opstår der boligbobler og galopperende oliepriser, de oppustede ejendomspriser belånes, så har vi finanskrise efterfulgt af gældskrise, når landene griber til bankredninger.
Den nærliggende løsning er dog at hindre, at den særlige merværdistigning på de ureproducerbare goder kapitaliseres, hvilket kan ske gennem en effektiv løbende beskatning i form af især grundskyld, der målrettet inddrager beliggenhedsværdierne, og gennem effektive koncessionsafgifter på energiressourcerne. Anvender man så provenuet til nedbringelse af skatten på arbejde, opnår man en gunstig beskæftigelsesmæssig effekt og større social retfærdighed. Investeringerne vil gå til produktive formål og arbejdspladser i stedet for til spekulation.
En sådan skattereform vil altså også være en markedsreform. Hvis man kombinerer det med at nægte retsbeskyttelse af derivater og lignende spekulationspapirer, en bankskat til et fond, der kan sikre kunderne ved bankkrak, en beskeden afgift ved valutatransaktioner samt større transparens i finanssektoren, vil meget være nået for at undgå fremtidige ødelæggende økonomiske kriser.
DebatPosted by Ib Christensen 05 Jun, 2010 07:59Retsforbundets kriseløsning er den, der er tættest på de økonomiske vismænds forslag:
Fjernelse af loftet over ejendomsskatterne (herunder grundskylden), afvikling af efterlønnen og andre indkomstoverførsler til folk, der ikke har behov, f.eks. folkepension til folk med gode pensioner. Tidsbegrænset førtidspension. Afvikling af al støtte til særinteresser, herunder al erhvervs- og boligstøtte samt al kulturstøtte (undtagen til bevarelse af nationalt-kulturelle værdier), afskaffelse af værnepligten, brugerbetaling af offentlige serviceydelser til dem, der har råd.
Hvor vismændene bruger grønthøsterprincippet, foreslår vi en nyvurdering af, hvilke opgaver, borgerne selv kan og bør løse, og de opgaver, der fremdeles bør løses af fællesskabet – og gerne bedre, herunder sygehusvæsenet. Det vil naturligvis også være en god ide at konvertere EU-medlemskabet til en frihandelsaftale som Norges og derved spare 20 mia. kr. om året, hvoraf halvdelen går til landbrugsstøtte.
