DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 28 Jul, 2010 10:07Politikerne frygter, at sandheden om krigen i Afghanistan skal skade de danske soldater, vi sender derover "for at gøre en forskel". Så hellere fortsætte på en løgn!
De frygter også, det vil skade de lokale afghanske "meddelere", uden hvis samarbejde vi ikke kan vinde krigen..
Afghanerne generelt betragter koalitionsstyrkerne, heriblandt danske soldater, som en besættelsesmagt. (Læs f.eks. Malalai Joya: Min lykkes fjender"). Derfor anser de disse "meddelere" som forrædere, og deres skæbne, når vore soldater er ude, kan man kun gisne om. Vi husker nok, hvordan vi selv behandlede de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Dengang kaldte Tyskerne deres tropper for "værnemagten". Vore politikere påstår, vi er i Afghanistan for at beskytte, "værne", civilbefolkningen.
Flertallet af danskere har åbenbart sat 33 dræbte danske soldater som grænsen for deres tilslutning til krigen. Hvor er den acceptable grænse for antallet af drab af civile afghanere?
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 23 Jan, 2010 10:47I den stadig pågående debat om ytringsfrihed og selvcensur, er det måske godt at huske, hvad Kurt Westergaard fortalte i Nordjyske 3/1.09: da han i sin tid blev ansat på JyllP. fik han frie hænder, blot "skulle han holde sig fra USA’s præsident Reagan, Gud og erotiske tegninger". Ytringsfrihed?
(bragt i Information 23/1.10)
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 14 Jan, 2010 17:02Indsendt af Herluf Andersen (via Aase Bak-Nielsen)
Befri jorden for både renter og skatter.
Jeg har jo været medlem af Retsforbundet fra 1954 og til 2006, og min udmelding skyldtes, at Retsforbundet kun anser jord som et spekulationselement og slet ikke medregner pengespekulation som arbejdsfri indkomst. Skønt den i modsætning til jordspekulation - ved at man kun sidder og trykker på Computerens tastatur - kan indkassere gevinsterne fra dag til dag. En spekulation, der kun kan stoppes, ved at "det overlades til samfundet gennem en samfundsbank at sikre likviditeten i samfundet på basis af vor produktion og reelle formuer."
Jeg har været inde på Retsforbundets hjemmeside, og der er virkelig meget som har min fulde opbakning. Det gælder i særdeleshed de to artikler om den økonomiske krise skrevet af henholdsvis Ib Christensen og Poul Gerhard. Det er stort set det samme, som jeg selv skriver hele tiden i avisernes læserbreve.
Men at den økonomiske krise er skabt af det private spekulationsbaserede banksystem, sammen med den private ejendomsret til jord og fri prisdannelse på bo- og produktionspladser, er helt tydeligt. For det er fusioneringen mellem disse to produktionsfaktorer, der skaber de skiftende høj- og lavkonjunkturer, sikkert styret af 300 familier i verden, som der står i Norges Patriotiske Enhedspartis program. Og at disse konjunkturer er styret af enorme formuer og kapitalinteresser kan der ikke være tvivl om, for det sker ikke af sig selv, men er skjult for vore øjne.
Men trods det, at mange banker nu må have hjælp af staten, skatteyderne, for at klare den selvskabte krise, ønsker jeg ikke noget forbud mod privat bankdrift. Men når de nu så gerne vil have hjælp af staten, skatteyderne, under dårlige tider, var det så ikke i andelsbevægelsens land, Danmark, på tide med lidt konkurrence med en samfundsbank. Jeg kunne tænke mig, at enhver når han/hun fylder 18 år og er myndig, skulle tage stilling til, hvilket banksystem han / hun vil bruge i fremtiden: det nuværende med betaling af renter ved indskud og ligeledes betaling af renter ved udlån, eller en samfundsbank uden renter hverken ved indsættelse eller lån. Da langt flere er rentebetalere end -modtagere - og i særdeleshed med langt større beløb - ellers kunne bankerne ikke eksistere.
Og skal der vælges ud fra disse kriterier, vælger næppe ret mange det nuværende banksystem, der så vil forsvinde af sig selv. Og denne frie konkurrence må jo være helt i orden set ud fra en borgerlig liberal tankegang, der plejer at sige "lad falde hvad ikke kan stå". Sådan er det i hvert fald gået med andelsbevægelsen i landbruget og brugsforeningerne. Hvorfor skulle der så ikke være mulighed for at gå den modsatte vej inden for banksystemet. Men når det er bankerne og den private ejendomsret til jord med fri prisdannelse, der skaber disse samfundsskadelige konjunkturer, nationalt og internationalt, burde det stoppes omgående.
Den nuværende krise er international, hvilket krisen i 80’erne og frem til 1994 ikke var. Den skabtes af Schlüters kartoffelkur, der blev nødvendig, da stigende jordpriser skabte en falsk kreditværdighed over for bankerne. Derved fik borgerne et stærkt lånefinansieret forbrug skabt af fusionen mellem den private ejendomsret til jorden - og dermed den frie prisdannelse - og bankerne. Det medførte i 1986 et underskud på betalingsbalancen på 36 mia. kr. Da blegnede Schlüters smil, og hans standardudtalelse " det går ufattelig godt." stoppede. Men han gjorde i efteråret 1987 klar til det store økonomiske indgreb mod det private forbrug, og da det var på det tidspunkt, hvor kartoflerne skulle tages op, fik det navnet "kartoffelkuren".
Disse indgreb medførte, at vi nu i 1987 begyndte at få overskud på vare- og tjenestebalancen og har haft det siden. Dog de sidste par år med underskud på varebalancen. Men dette indgreb skabte en voldsom økonomisk tilbagegang i dansk økonomi med virkelig mange tvangsauktioner og stærk stigende ledighed, der kulminerede i 1993 med ca. 340.000 medregnet korttidsledige, heltidsledige på dagpenge 273.000 og 160.000 på kontanthjælp. Men med de mange tvangsauktioner forsvandt spekulationskapitalen i boligerne, og beskæftigelsen begyndte igen at stige.
Og med langt større stigninger i jordpriserne, bo- og produktionspladser, end lønninger og varepriser var grunden lagt for nuværende økonomiske krise 14 år efter. Om der også var en begyndende højkonjunktur internationalt på det tidspunkt, ved jeg ikke, Men jeg husker tydeligt, at Mogens Lykketoft en gang skrev, at "stigende boligpriser var en god indikator for økonomisk vækst og stigende beskæftigelse", hvilket er rigtig. For blot jorden stiger i pris, får alle jordejere en falsk kreditværdighed over for bankerne. Og bankernes udlån øges og dermed et stigende forbrug.
Og den tog rigtig fart efter årtusindskiftet – hvilket også skyldtes en god del psykologi, for da en borgerlig regering med Anders Fogh Rasmussen som statsminister i 2001 afløste SR regeringen med Poul Nyrup som statsminister, skabtes som i 1982 en optimisme i den borgerlige lejr. I alle de borgerlige aviser kunne der nu læses, at nu skulle det igen blive slut med den evindelige vækst i de offentlige udgifter og dermed stigende skatter. Højst mærkværdig, at Socialdemokratiet ikke gik til angreb mod sådanne udtalelser. For netop under Poul Nyrup Rasmussen havde vi det største fald i det offentlige udgiftstryk udgifter i pct. af BNP nogensinde, nemlig fra 60 til 50 pct. af BNP (kilde tiårsoversigterne Danmarks statistik). Rekord i offentlig udgiftstryk havde vi med Anders Fogh som kreativ skatteminister med 61 pct.
Men allerede i 2004 begynder vi vel så småt at kunne se en international afmatning. Politikerne begynder at bekymre sig over faldende forbrug i USA. Men et land med 40 års uafbrudt underskud på handelsbalancen kunne da umuligt fastholde et sådant forbrug - og endnu mindre øge det.
Men på det tidspunkt er det, at det hele begynder at løbe løbsk. For trods en inflation, der vel svarede til den, vi havde sidst i 50’erne, fik vi nu en stigning i jordpriserne, som aldrig tidligere set. I 2006 udtalte direktør i dansk ejendomsmæglerforening, Thomas Torp, at gennemsnitspriserne for byggegrunde i Københavns amt, da de toppede, var kommet op i 3,2 millioner kr. Det er ganske vist toppen, men priserne i kommunerne i Frederiksborg og Roskilde amter var generelt mellem 1,8 og 2,5 millioner kr. Men nu er spørgsmålet så, om de i bankerne højt uddannede mennesker kan klare frisag ved kun at sige, at det er ikke dem, der fastsætter disse priser. Men disse mennesker er som regel nogen af de første til at tale om "at af hensyn til samfundsøkonomien og industriens konkurrenceevne må der vises tilbageholdenhed med lønstigninger."
Men at bo i disse områder kræver da netop lønninger, som samfundsøkonomien ikke kan klare. Det burde disse bankfolk da kunne se og være klar over, at det i sidste ende vil blive dem selv, der kommer til at stå med smerten ved disse store udlån.
Men det allerværste sted med jordpriserne er vel, når det kommer til stykket, landbrugsjorden. På Fyn er der solgt landbrugsjord,da priserne toppede, til 350.000 kr. pr ha. Og jeg har ført en debat med DLBR DANSK LANDBRUGS RÅDGIVNINGSCENTER i Skejby, der har oplyst over for mig, at gennemsnitspriserne for en ha landbrugsjord over hele landet i 2008 var på 258.000 kr. og for 30 års fast lån skulle der regnes med 5 pct. i rente, hvilket giver 12.900 kr. i årlige renteudgifter. Skal korn sælges til dagsprisen, kan en ha med korn kun give 6.000 kr. Jeg stillede dem så lidt konkrete spørgsmål om, hvordan det kunne hænge sammen, men sådanne spørgsmål var lidt for politiske, meddelte de mig - de hørte hjemme på Akselborg. Jeg har da godt nok modtaget noget fra dem vedrørende deres økonomiberegning ved jordkøb - det er baseret på rentefradrag på gæld og skattebetaling ved overskud på at drive jorden, men det fører for vidt at komme med det nu, det kommer senere.
Men nu må jeg i gang med at skrive om det, som faktisk er mit formål med at skrive til mit gamle parti. Jeg er efterhånden blevet meget uenig med Retsforbundet i, at jordskatterne, Grundskyld, skal bruges til at sænke indkomstskatterne. Og jeg mener, at med de priser jord er kommet op i, så er der mange gange fuld grundskyld i form af renter til banker og kreditforeninger. Vi har ganske vist de historisk meget lave renter, men de er jo kunstige og kun kortvarige. Et 30 års fast forrentet lån, som man bør regne med, kan ikke fås til under de 5 pct. Og fuld grundskyld deroveni kan kun være en ekstra skat. Og derfor er grundskylden blevet forhadt.
Jeg kan ikke se andre muligheder end en virkelig jordreform, der stopper belåning og pantsætning af al jord. Jorden bliver så reelt gratis, og hvorfor skulle den da ikke være det, da ikke noget andet end naturen og samfundet i fællesskab har skabt jordværdierne. Men samfundet må så overtage prioriteterne til udløbsdato. Der opstår så det problem, da ikke al jord har samme brugsværdi, for landbrugsjord dyrkningsværdi og for byjord beliggenhedsværdi. Der bliver så behov for en jordleje, som jeg mener skal betales til kommunen. Men når den kun skal svare til udligning af brugsværdierne, er det ikke en skat, for der er fuld kompensation. Men denne jordleje kunne kommunerne faktisk ligeså godt dele ud til alle kommunens borgere fra nyfødt til olding. Der kunne så virkelig siges at både renter og skatter var drevet ud af jorden.
Og en sådan reform er hverken kommunisme eller socialisme, for jorden vil reelt ikke være ejet hverken af staten eller kommunerne, og brugeren har kun brugsretten. Den vil kun være ramme om bo- og produktionsplads for borgerne. Ingen vil kunne tjene penge på jord ved kun at være ejer, og heller ingen vil kunne blive ruineret ved at være jordejer. Jeg synes, det var værd for Retsforbundet i det mindste at skabe en debat om denne reform.
Venlig hilsen
Herluf Andersen
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 20 Nov, 2009 15:09Hvad er terror?
"Jeg vil aldrig gå så vidt som til at sige, at alle muslimer er terrorister, men jeg har dog bemærket mig, at en usædvanlig høj andel af terrorister for tiden netop er muslimer".
Dette citat stammer fra en amerikansk kommentator, Chr. Hitchens, i Information 20/11., men er en ikke ualmindelig udtalelse også fra andre.
Mon ikke denne konstatering beror på, at de citerede kun bruger benævnelsen "terror" på forbrydelser begået af muslimer?
Hvad med samme dags oplysning om omfattende mishandling af fanger på dansk-britiske baser i Irak? Er det ikke terror?
Hvad med nedskydningen af 8000 muslimer i Screbrenitse? Var det ikke terror?
Hvad med Abu Ghraib-fængslet? Var det ikke terror?
Hvad med Israel, der lader palæstinensiske kvinder føde i vejgrøften? Er det ikke terror?
Hvad med de 17.000 børn, der hver dag dør af sult? Er det ikke terror?
Osv. osv.
(læserbrevet blev ikke optaget i Information)
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 29 Sep, 2009 11:31
Embedsmænd overtager magten i kommunerne, klager politikerne ude i kommunerne. (INF 29/9.) Det er ikke så sært. Det er smitte ovenfra. I EU har embedsmændene altid ifølge traktaten haft større magt end politikerne, fordi det alene er kommissærerne, der har ret til at fremsætte lovforslag. Dèr er det forbudt for politikerne at tage politisk initiativ. Så også på det plan beskæftiger politikerne sig kun med sager, der i forvejen er tygget igennem af embedsmænd. Det bevirker, at landspolitikerne - mens de venter på udspil fra Bruxelles - kaster sig over sager, som burde høre hjemme i kommunerne, og derved undergraves det kommunale selvstyre yderligere. Hvor er folkestyret blevet af?
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 06 Feb, 2009 10:27Selvfølgelig skal Iran ikke have lov til at udvikle atomvåben. Men det er hykleri af værste skuffe, når FN indleder sanktioner mod Iran, fordi specielt USA og Israel udtrykker "akut bekymring" over Irans udvikling af satellitter, som måske kan bruges til fremføring af atomraketter. (Nordj. 4/2.)
De faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd - USA, Storbritannien, Rusland, Kina og Frankrig - har alle selv atomvåben. Derudover har de - uden at det må siges officielt - tilladt Israel at udvikle a-våben. De har måttet acceptere, at Indien og Pakistan også har det, fordi disse to lande stillede som betingelse for at ville skrive under på ikke-sprednings-aftalen, at de nuværende a-våbenmagter skrottede deres egne a-våben. De ville de fem atommagter og Israel selvfølgelig ikke. Nej, forbuddet mod a-våben skal da ikke gælde stormagterne selv, men kun "de andre". Allersidst har de måttet erkende, at de ikke med magt kan standse Nordkoreas formodede a-våben-program, da de frygter, at den nordkoreanske leder er så skruppelløs, at han ved en trussel om brug af magt vil bruge disse forbryderiske våben.
Det eneste land, der hidtil har brugt atomvåben, er jo USA, som i 1945 kastede dem over Hiroshima og Nagasaki og dermed forbrød sig mod alle internationale regler angående krigsførelse, som havde eksisteret siden St.Petersborg-erklæringen fra 1868 og Haag-konventionerne fra 1899 og 1907. Siden har verdenssamfundet vedtaget flere konventioner mod brug af a-våben, og i 1978 vedtog FN enstemmigt, at alle a-våben skulle skrottes, fordi eksistensen af dem var "en trussel mod selve menneskehedens overlevelse". Senest har Haag-domstolen i 1996 erklæret enhver trussel med, besiddelse af a-våben som ulovlig.
Hvis ikke stormagterne i FN’s Sikkerhedsråd selv går i spidsen, overholder deres egne vedtagelser og skrotter deres a-våben, kan de ikke med moralen i behold kræve, at andre skal afholde sig fra at "sikre sig" ved også at udvikle a-våben.
Dette kunne være en opgave for USA’s nye præsident og hans udenrigsminister i deres kamp for verdensfreden - eller ligger de også under for den magtfulde våbenindustri?
(bragt i Nordjyske 6. februar 09)
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 24 Jan, 2009 12:39Meningen med grønne afgifter er vel, at de skal være adfærdsregulerende: at de skal få folk til at være mere miljøbevidste - og vil folk ikke være det af hensyn til miljøet og de fremtidige generationers liv og helbred, så kan de vel lokkes/piskes til det af hensyn til deres pengepung.
Når nogle politikere mener, at nedsættelse af marginalskatten delvist kan finansieres med grønne afgifter, så regner de altså med, at folk vil blive ved med deres nuværende miljøbelastende adfærd, betale sig fra den - og dermed skæppe så godt i statens pengekasse, at regeringen kan gennemføre sin skatteomlægning, uden at det skal gå ud over f.eks. grundejernes gevinster p.gr.a deres huses beliggenhedsværdi.
Det optimale mål med grønne afgifter er selvfølgelig, at de skal gøre sig selv overflødige. Statens indtægter via disse afgifter skulle da helst svinde voldsomt ind, fordi de minimerer folks miljøbelastende adfærd.
De afgifter, der trods alt vil komme ind, bør da bruges til en meget nødvendig genopretning af fortidens miljø-synder, ikke som et led i den almindelige skatteligning.
Men regeringens "grønne profil" drejer sig måske slet ikke om bekymring for miljøet, men er ren skatteteknik?
Aase Bak-Nielsen
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 01 Nov, 2008 12:41
Mon ikke flere politikere trænger til at genopfriske deres børnelærdom om, hvordan magtfordelingen er i Danmark? Her bruger vi tredelingen, hvor politikerne laver lovene, ministrene med deres embedsmænd administrerer og domstolene dømmer dem, der overtræder disse love.
Enhver anklaget har ret til en forsvarer, og enhver er at regne for uskyldig, indtil vedkommende er dømt.
Flere politikere, med den forhenværende justitsminister i spidsen, har desværre i den senere tid uretmæssigt optrådt som selvbestaltede dommere og på forhånd både anklaget og dømt mennesker, som er under mistanke for overtrædelse af loven.
Om en mistanke er stærk nok til, at den anklagede kan dømmes på indicier, skal ikke afgøres af politiet, folketingspolitikere eller ministre, men alene af dommere - dette gælder også, når det drejer sig om den meget omtalte tuneser - hvorfor har politikerne ikke tiltro til landets dommere?
(bragt i Nordjyske 1. nov. 2008)
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 09 Oct, 2008 15:34Hvad drejer denne "krise" sig om? Ikke om realværdier, altså det som er nødvendigt, for at vi kan opretholde livet.
Realværdierne har ikke ændret sig en tøddel siden sidste uge. Oliekilderne er ikke tørret ud, solen skinner, vindmøllerne snurrer, råstofferne er i jorden, sten og træ til huse er der nok af, kornlagrene er fyldte, frugt på træerne svulmer, gulerødderne gror, kartoflerne skal tages op, og der er arbejdskraft i samme omfang som i sidste uge. Realværdierne har vi stadig.
Hvad er der galt? Hysteriske børsfolk og politikere opfører sig mere primitivt end urfolkene, som dansede regndans og tilbad moder sol. De vidste, hvad der er nødvendigt for livets opretholdelse.
Nutidens "finanseksperter" tilbeder sorte tal på en skærm! Tal med en masse nuller bag. Det er ren fetichisme. Og dog har man siden Moses smadrede den guldkalv, jøderne dansede om, vidst, at menneskene ikke kan spise guld, heller ikke penge eller tal på en skærm. Penge er et praktisk ombytningsmiddel. Men nu er pengene – tallene - blevet selve varen! Enhver husmor ved, at selv om man omdøber en énkrone til en hundredekrone, så er det købeværdien der betyder noget.
Enhver "finansekspert" ved, at der ikke er købekraft bag disse tal med de mange nuller.
Det sørgelige er, at så mange ellers fornuftige mennesker har ladet sig forblænde af guldkalven. Det gør ondt at miste den illusion. Og det sørgeligste er, at uansvarlige politikere nu med deres "pakkeløsning" også rammer dem, der aldrig har spekuleret for en krone.
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 08 Oct, 2008 12:15Grådighed hos enkelte contra behov for alle.
Den opståede finanskrise kan måske - på den hårde måde - være det, der skal til, for at vi kan lære, at hverken menneskene eller kloden kan bære den evige vækst, som vores økonomiske system så kortsigtet har udviklet.
Den grådighed, der har hersket, både i den vestlige verden og blandt de ustyrligt rige i de såkaldte ulande - viser nu også for os sit hæslige ansigt. Af rædsel ved tanken om, at nu skal de grådige stå til ansvar for deres gerninger, udtænker regeringerne ”hjælpepakker”, hvorved de rige og uansvarlige scorer på bekostning af den almene befolkning, som jo generelt opfører sig fornuftigt - og især på de fattiges bekostning.
USA har, stik imod deres superliberale ideer når det gælder socialt svage mennesker, vedtaget deres ”hjælp” til kapitalisterne, mens EU ikke har haft held med forsøget på at skabe en fælles EU-løsning - hvert land laver deres egen ordning for at redde egne banker/investorer bedst. Hvor er den højt besungne ”fællesskabstanke”?
(I praksis vises her, at Anders Fogh som liberal VU-formand i 1976 havde ret i at afvise ”central og overnational styring af økonomierne”. Den afvisning glemte han godt nok, da han blev formand for Venstre og senere hen statsminister.).
Selv om forstandige økonomer og marginaliserede politikere længe har bebudet, at den oppustede ballon vil springe, har uansvarlige regeringer i ind- og udland fortsat et system, der binder os til evig acceleration. Overmodige finansministre og bankdirektører pralede af deres ”flotte” resultater, mens sandheden var, at menneskene har mistet kontrollen over et system, hvor vedvarende økonomisk vækst er indkodet.
Hvem har modet til den omkodning, som vil fratage kapitalen dens magt?
Det er trods alt mennesker, der står bag kapitalen, og forhåbentlig vil krisen tvinge os til den nødvendige omkodning, og på lidt længere sigt vil det vise sig, at både mennesker og miljø trives meget bedre uden dette evindelige jag efter øget materiel vækst.
Der er jo nok til os alle, hvis bare vi vil dele retfærdigt.
Det var vist Gandhi, der sagde, at der er nok til alles behov, men ikke til enkeltmenneskers grådighed.
