Bæredygtig frihed
DebatPosted by Lars Bækgaard 04 Aug, 2010 11:11Sunde mennesker - Sund natur - Fair deling af naturressourcer, viden og penge
- Comments(0)http://retsforbundet.handletanker.dk/#post358
Er videnskabsministeren arrogant?
Mange studiesøgende har fået afslag, fordi deres eksamensbevis ikke var registreret i en database, da de sendte ansøgningen via optagelse.dk.
Ministeren vil ikke gøre noget men lover, at den elektroniske ansøgningsprocedure bliver forbedret næste år.
Det er ikke godt nok.
Der følger et ansvar med den centralistiske, koordinerede ansøgningsprocedure.
Der bør laves en enkel løsning, så de afviste kan blive optaget, hvis de opfylder kriterierne.
Ministeren har pligt til at sørge for, at alle kvalificerede bliver optaget.
S og SF vil kickstarte økonomien ved at skabe vækst og beskæftigelse. Hver især skal vi bidrage ved at arbejde et år mere i løbet af vores arbejdsliv - ja 12 minutter om dagen er meget, når vi betragter det over hele tilværelsen.
Villy Søvndal mener, at S-SF planen vil sikre Danmarks økonomi i mange år (Information 9. juni 2010).
“Det kan da godt være, at der kommer ting, som vi ikke har forudset, og som vi skal justere på et senere tidspunkt. Men som det ser ud nu, har vi givet et svar på de udfordringer, vi står overfor, og et svar, der matcher regeringens”, siger Villy Søvndal.
Der er ingen tvivl om, at både VKO og S-SF vil gøre meget for at få Danmark ud af krisen. Det vil EL og RV også. Folketingets partier har fire forskellige kriseplaner.
Planerne er meget forskellige, men de er næsten identiske på èt punkt: De vil føre Danmark på kurs mod en ny krise. Den vækst planerne sigter mod at skabe, vil føre til nye prisstigninger på ejendomsmarkedet.
Helt præcist: Væksten vil føre til øget efterspørgsel efter velbeliggende jord, og prisen på jord vil igen stige mod himlen og skabe grundlaget for en ny krise. I en årrække vil ejere af velbeliggende jord igen blive belønnet med store formuer uden at røre en finger.
Villy Søvndal er glad for sin plan om at kickstarte økonomien. Belært af erfaringen burde han være meget betænkelig ved at skabe grundlaget for en ny periode med øget ulighed og kurs mod en ny krise.
Det er tankevækkende, at hverken SF eller de andre partier i Folketinget tilsyneladende har lært noget som helst om årsagerne til den nuværende krise.
- kun Retsforbundet vil modvirke den næste krise.
Krisen er dyr. Det offentlige mangler penge til at finansiere velfærd. Virksomheder lukker. Familier mister indtægter og ryger på tvangsauktion.
Regeringen vil spare på det offentliges udgifter. Oppositionen vil have os til at arbejde mere - i gennemsnit 12 minutter om dagen.
Løsningerne er forskellige, men i begge tilfælde tværes krisens pris ud over danskerne. Uden hensyn til hvem og hvad der er skyld i krisen.
Det er ikke fair.
Krisen er skabt af et spekulationssamfund og den grådighed, der altid ledsager muligheder for let tjente penge.
Hverken regeringen eller oppositionen vil gøre noget for at fjerne de skadelige spekulationsmuligheder.
Derfor kommer der en ny krise efter nogle år med opsving.
Og til den tid vil krisens pris også blive tværet ud over danskerne - med mindre vi i tide vælger politikere, der vil gøre andet end at sende spekulationssamfundets regning videre til de forkerte.
Har danskerne mod og fremsyn til at vælge sådanne politikere?
Lene Espersens ferie. Mette Frederiksens skolevalg. Villy Søvndals talproblemer. Dansk politik domineres for ofte af diskussioner om den ene eller anden politikers postulerede fodfejl.
Når der diskuteres politik handler det ofte om, hvem der bedst og hurtigst kan få gang i væksten og skabe arbejde til de ledige. Miljø og klima er også på dagsordenen - desværre ofte på en måde der naivt forudsætter at uhæmmet vækst og miljøbeskyttelse kan gå hånd i hånd. De globale fattigdomsproblemer diskuteres sjældent.
Hvor er de sammenhængende visioner om menneskehedens fremtid?
Hvilke mål har vi? Skal det hele handle om økonomisk vækst, eller vil vi prioritere andre aspekter af tilværelsen? Skal en stor del af klodens indbyggere fortsat leve på et eksistensminimum, men andre nyder godt af den tekniske udvikling og klodens rigdomme?
Min vision for fremtiden hedder bæredygtig frihed.
Mennesker skal have så frie udfoldelsesmuligheder som muligt uden at det skader andres udfoldelsesmuligheder.
Grundlaget for udfoldelsesmulighederne skal være bæredygtighed i bred forstand.
Frihed og udfoldelsesmuligheder er målet.
Bæredygtigheden er midlet.
Forudsætningen er nye metoder i forhold til naturressourcer, fordeling, sundhed og viden. Meget mere om dette senere.
Lars Løkke er bekymret for Danmarks fremtid. I Jyllandsposten den 3. april 2010 siger han:
"Nu skal vi kollektivt forstå, at det fundament, som vores velfærd hviler på, ikke er urokkeligt. Det er under angreb af hele den udvikling, der er i verden i øjeblikket."
Ifølge statsministeren rasler vi ned ad ranglisten over rige lande, og konkurrenter som Kina og Sydkorea truer med at overhale os indenom. Derfor skal danskerne ifølge statsministeren knokle hårdere for, at der bliver råd til velfærd i fremtiden:
"Vi skal skabe mere værdi af den indsats, som vi yder - enten ved at blive dygtigere, mere effektive eller mere innovative."
Lars Løkke hare ret i, at vi har behov for at blive mere innovative, hvis vi skal bevare vores levestandard. I stedet for at konkurrere på lønningerne, skal vi skabe værdi ved hele tiden at gøre noget, der er nyt og anderledes. Det vil andre mange andre lande naturligvis også satse på, men der er ikke andre veje til at bevare levestandarden.
Helle Thorning Schmidt’s kritik af statsministeren er skarp:
"Statsministeren har ret i, at velfærdssamfundet er truet. Men det er kun truet på grund af de forkerte beslutninger, som regeringen har truffet. Det er da utroligt, at statsministeren efter et år på posten ikke kan komme med konkrete forslag til, hvordan vi løser krisen og bevarer velfærdssamfundet."
Helle Thorning har ret i, at krisen skyldes forkerte politiske beslutninger, men hun overser behændigt, at Socialdemokraternes politik også ville have ført Danmark ind i en voldsom økonomisk krise.
Hverken S-SF eller VKO har nu eller i årene inden krisen villet løse det fundamentale problem i dansk økonomi - at spekulation i jordens stigende beliggenhedsværdi har ført til en kolossal skævdeling af formuerne og til den nuværende økonomiske krise.
Hvis vi vil skabe en bæredygtig fremtid for alle på et rimeligt materielt niveau, skal vi gøre følgende:
Hvis vi gør det, kan vi kombinere en rimelig levestandard for alle med en bæredygtig fremtid for fremtidige generationer - og med en afskaffelse af den globale fattigdom.
Tak til Fyens Stiftstidende for lederartiklen "Det er bare for fattigt" den 14. marts.
Fattigdomsdiskussionen handler om, hvad det vil sige at være fattig. Og mindst lige så vigtigt: Den handler om, hvorfor mange mennesker lever på et minimum, selv om Danmark som helhed aldrig har været rigere. Det samme gælder i meget større målestok på det globale plan.
Hvordan kan det være, at forskellen mellem rige og fattige har en tendens til at vokse i fremgangstider? Det handler i høj grad om den måde, vi forvalter jorden og dens økonomiske værdi.
For nogle år siden konkluderede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at værdistigningen på ejendomsmarkedet var årsag til Danmarkshistoriens største omfordeling af formuer.
100-vis af milliarder skiftede hænder, fordi det økonomiske opsving forøgede jordens beliggenhedsværdi. Ejere af velbeliggende jord indkasserede formuer - i mange tilfælde skattefrit - mens almindelige arbejdslønninger blev brandskattet. Pensionsselskaber, investorer og spekulanter havde gyldne dage og indkasserede milliarder.
Dette er en af hovedforklaringerne på, at flere er blevet velhavende.
Men - og dette overses stort set i debatten - det er også en af hovedårsagerne til, at flere er blevet fattigere.
Når den samlede velstand stiger, og tusindvis af mennesker lever af ydelser, der ikke stiger, får de sværere og sværere ved at bevare en materiel standard, der svarer til det øvrige samfund. Bistandsklienter og førtidspensionister sakker bagud, mens heldige jordejere får gratis formuer.
Når jordpriserne gør boligerne urimeligt dyre - som tilfældet var i årene frem til 2007 - kommer førstegangskøberne til at betale alt for meget til de etablerede boligejere. Og mange ryger på tvangsauktion, fordi deres bolig har været alt for dyr.
Hvis vi for alvor vil gøre noget ved fattigdommen, er vi nødt til at gøre jordens økonomiske værdi til alles fælles ejendom. Ellers vil vi i løbet af få år opleve nye bølger af uretfærdig ulighed, og den næste økonomiske krise vil komme i løbet af nogle år.
Mens Helle Thorning og Lars Løkke skændes om nogle få milliarder mere eller mindre i indkomstskat, lægges grunden for ny ulighed og endnu en økonomisk krise.