Retsforbundet

Retsforbundet

Sundhedspolitik

DebatPosted by Ulf Kobbernagel 16 Nov, 2009 16:48

Sundhedspolitik

Sundhed for alle dækker et system, hvor forebyggelse og behandling sker i nærmiljøet.

Der er næppe brug for et supersygehus i Region Sjælland. De penge, som skal bruges til etablering af et nyt storhospital, kunne anvendes bedre til egentlig sygdomsbekæmpelse.

Det er i dag vanskeligt at få det fornødne personale til de opgaver, sundhedsvæsenet skal løse. Det gælder især yderdistrikterne og de små sygehuse.

Det kan der gøres noget ved.

Andet steds i Europa har man løst tilsvarende problemer med en ordning, hvor man for at opnå eftertragtede stillinger på f. eks. de store sygehuse skal samle et bestemt antal point. Det kunne måske også være andre fordele, man opnåede med de indsamlede point. Der gives så højere point pr. år jo længere ud man kommer i yderdistrikterne. På den måde har man sikret sig, at der er lægelig betjening også i de små byer.

Denne ordning gælder ikke kun læger, men også lærere sygeplejepersonale og politi.

Det vil være formålstjenligt med en lignende ordning her i landet, og det vil gavne de mindre lokalsamfund.

Det må være en opgave for regionerne at gå til regeringen og forelægge et system, som vil bevirke, at man får en lægelig betjening lokalt. Retsforbundet vil gerne gå ind i et sådant arbejde.

Ulf Kobbernagel

kandidat for Retsforbundet

i Region Sjælland

  • Comments(0)http://retsforbundet.handletanker.dk/#post267