DebatPosted by Ib Christensen 07 Jul, 2010 00:40Ved starten af den økonomiske verdenskrise var der enighed om, at Verden ikke måtte gentage den skæbnesvangre fejl fra 30'ernes krise: Opbygning af handelsbarrierer, der kun forværrede og forlængede krisen.
Efter G20-mødet i Canada i juni må man desværre konstatere, at protektionismen er ved at vinde frem igen. Man har nu opgivet at afslutte Doha-runden om frigørelse af verdenshandelen, en forhandlingsrunde, der har været i gang siden 2001 og forventedes afsluttet i år.
Dette til trods for at 80 % af arbejdet er afsluttet, og der således blandt WTO's 153 medlemslande kun resterer at opnå enighed om de 20 %.
Det ser ud til, at hovedansvaret for sammenbruddet må placeres hos USA. Det stort set eneste punkt, hvor demokraternes politik adskiller sig negativt fra republikanernes, er handelspolitikken. Og præsident Obama har desværre levet op til sine valgløfter på dette punkt: USA forlanger indrømmelser fra især Kina, Indien og Brasilien uden at vise vilje til selv at give indrømmelser. Og EU holder lav profil i ly af USA´s protektionisme.
USA og EU fastholder handelsforvridende landbrugsstøtte, høje toldsatser på såkaldt følsomme varer og en restriktiv anti-dumpingpraksis. Kina har uden resultat bebudet en mere liberal valutapolitik samt toldsænkninger på 30 % og liberaliseringer i servicesektoren.
USA og EU synes at ville satse på bilaterale handelsaftaler. Derved står de stærkere over for aftalepartnerne og undgår at skulle give indrømmelser til et stort antal udviklingslande og nyindustrialiserede lande. Doha-rundens udtrykkelige mandat var, at udviklingslandenes rolle i verdenshandelen skulle styrkes, især ved at de velstående lande reducerer deres told og helt eller delvis afskaffer deres landbrugsstøtte. Det bliver det ikke noget af nu.
Verdensbanken har vurderet, at Doha-runden vil kunne løfte 150 mio. mennesker ud af fattigdom. Og Brasiliens udenrigsminister Celso Amorim har sagt: ”Sandheden er, at intet kan gøres mere for at trække Verden ud af økonomisk recession en netop en global frihandelsaftale.”
Siden i fjor har – ifølge Verdensbankens præsident Robert Zoellick – antallet af nye protektionistiske tiltag udkonkurreret antallet af handelsliberaliserende tiltag i forholdet 5 : 1. Det går altså den gale vej, om end omfanget af protektionistiske tilbageslag ikke når på højde med 30'ernes tåbeligheder, takket være nutidens globalisering af det økonomiske liv.
Den økonomiske verdenskrise har demonstreret den gensidige globale afhængighed, og netop på grund af den er det livsvigtigt ikke alene at undgå protektionismen, men også at nå afgørende fremskridt for verdenshandelens liberalisering.
(bragt som læserbrev i Politiken 9/7 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 02 Jul, 2010 23:02Folketinget har nu vedtaget loven om indskrænkningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Ifølge grundlovens § 42 kan en tredjedel af Folketingets medlemmer begære loven til folkeafstemning. S, SF og EL råder rigeligt over dette mandattal, så hvis de ikke kræver loven til folkeafstemning, må det betyde, at de ikke reelt er modstandere af loven. Det har da heller ikke været muligt at aftvinge S og SF løfter om, at de vil foreslå dagpengeperioden tilbageført til 4 år, hvis de får regeringsmagt. I øvrigt vil R blokere for et sådant forslag.
Kan vi så ikke blive fri for at høre S og SF foregøgle vælgerne, at de to partier reelt er modstandere af ændringen af dagpengeperioden?
(bragt som læserbrev i Politiken 6/7 2010)
DebatPosted by Poul Gerhard Kristiansen 20 Jun, 2010 16:03Folkeafstemning om euroen nu.
Endog uden forudgående debat har statsminister Lars Løkke med en uset arrogance solgt ud af den danske euroundtagelse, som burde betyde, at Danmark ikke deltager i ØMU´ens 3. Fase.
Lars Løkke har så valgt i stedet blot at se bort fra undtagelsen, den ved at tilslutte sig, at der generelt skal ske straffeforanstaltninger mod EU-lande, der ikke lever op til stabilitetspagtens konvergenskrav.
Danmark har en undtagelse for ØMU´ens 3. Fase - til nu. Det betyder, at vi ikke er forpligtet af konvergenskravene - selvom regering og opposition giver et andet indtryk.
Med sin ageren understreger han, at han, og de øvrige EU-politikere, der støtter det, er fuldstændig ligeglade med befolkningen. Helt i EU’s ufolkelige ånd.
Røres der ved den danske undtagelse, så må Retsforbundet kræve en folkeafstemning nu.
DebatPosted by Hans-Christian Søgaard Andersen 18 Jun, 2010 20:12S, SF eller VKO har kun en Plan B
VKO’s genopretningsplan rammer børnefamilier og
uddannelsesinstitutioner, den skærer ned i investeringer i vores
fremtid, nemlig investeringer i vores børn og deres uddannelse. S og SF
har en plan, som det endnu ikke er helt afklaret, om fagbevægelsen vil
gå med til. Så de har, som sådan, ikke en færdig plan. Men dén de har,
går ud på at dem, der arbejder skal tvinges til at arbejde endnu mere.
Ingen
af dem vil fjerne årsagen til krisen
Det er skræmmende,
at hverken S, SF eller VKO har tænkt sig at tage brodden af fremtidige
finanskriser, ved at stabilisere boligmarkedet. Årsagen til finanskrisen
- de galoperende boligpriser og en deraffølgende boligboble, ignoreres,
og ingen andre end Retsforbundet har en plan for, hvad der skal gøres for at det ikke sker
igen. Økonomien får lov til at løbe løbsk med kæmpeudsving på priserne
på boligmarkedet, uden at nogen forsøger at tøjle den. Med deraf
følgende kæmpestore konsekvenser for den danske økonomi.
De
unge, udkantsområder og lejerne betaler regningen for festen
Når
økonomien går opad så skummer spekulanterne fløden, og når det går
nedad så betaler de nye på markedet - de unge og børnefamilierne -
regningen. Lejerne får aldrig del i festen når det går godt i samfundet
det er kun boligejerne. Borgerne i udkantsområderne får heller ikke i
lige så stor grad del i festen.
Sænk indkomstskatten!
Vi
ville kunne tage brodden af fremtidige finanskriser ved først at fjerne
skattestoppet og hæve boligskatterne, og dermed lægge en dæmper på de
store udsving, der er. Så ville der også være råd til, at Danmark kan
fjerne eller sænke den arbejdsdæmpende afgift som indkomstskatten er, og
vi kan arbejde os ud af krisen. På denne måde vil vi også kunne sørge
for, at de unge kan komme ind på boligmarkedet igen, samt at lejerne og
udkantsområderne får deres del af kagen, når det går godt. Sammen ville
vi så kunne arbejde for at gøre kagen større sammen frem for at slås om
den kage der er.
DebatPosted by Poul Gerhard Kristiansen 18 Jun, 2010 14:56Løkkes rygrad er en karklud
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har nu blåstemplet, at ministrene kan blive såkaldt “efteruddannet” på skatteydernes regning.
Denne medietræning er imidlertid et led i den enkeltes eller partiernes politiske virksomhed. Der gives rigelige tilskud til partierne i forvejen. Der er ingen grund til disse ekstra tilskud, som skævvrider den politiske debat. Og det er magtmisbrug, når Løkke oven i købet kun mener, det er ministrenes medietræning, der skal betales af dig og mig.
Lars Løkke optræder med en rygrad som en karklud her.Retsforbundet synes i, der skal ryddes endnu mere op i disse tilskud til partierne - uanset om det sker til regeringspartierne eller oppositionen.
DebatPosted by Ib Christensen 16 Jun, 2010 17:04Retsforbundet stemte i 1956 imod indførelse af folkepension, og i 1979 stemte mine gruppefæller og jeg imod indførelsen af efterløn. Begrundelsen var i begge tilfælde, at hvis alle skulle have, uden hensyn til behov, blev der for lidt til dem, der virkeligt havde behov eller til nødvendige offentlige serviceopgaver som sygehuse, skoler o.lign.
At vi fik ret ses bl.a. af det forhold, at Danmark med reelt 6,5% af BNP til sundhedsvæsenet - mod andre nordiske og vestlige landes ca. 8,5% - ligger lavt, hvilket ses på vor korte levealder og overbelagte sygehuse. Vi bruger pengene til at forsørge raske mennesker på 60 år og udbetaling af folkepension til mennesker, der kan klare sig fint uden.
Vi bør erstatte folkepension og efterløn med en tryghedssikring, som en ret for mennesker, der af den ene eller anden grund permanent ikke kan forsørge sig selv. Førtidspension bør kun tildeles på åremål, da det især for unge ofte vil være mulighed for selvforsørgelse senere i livet.
Et flertal blandt vælgerne er nu tilsyneladende rede til at afskaffe eller begrænse efterlønnen. Efterhånden som flere og flere har gode pensionsordninger ved siden af folkepensionen, vil der også blive større forståelse for det rimelige i at begrænse folkepensionen til en ydelse, der udelukkende er behovsbestemt.
Bortset fra Enhedslisten er der ingen partier, der i dag er rede til at udstede en efterlønsgaranti. Nu mangler vi kun, at partierne også fatter mod til ikke længere at garantere folkepension til mennesker med gode pensionsordninger.
På den måde kan vi måske se frem til, at der i verdens hårdest beskattede land omsider vil blive råd til ordentlige, moderne sygehuse og tidssvarende uddannelsesinstitutioner.
DebatPosted by Ib Christensen 14 Jun, 2010 18:09”Mange ældre huse i Hovedstadsområdet har nu en værdi, der stort set svarer til byggegrunden alene”, oplyser JP 14/6. Herefter må man melde ”hus forbi”, når der fables om, at det er murstenene, der bestemmer ejendomsværdierne – det er altovervejende beliggenhedsværdierne, altså grundværdierne.
(bragt som læserbrev i Jyllands-Posten 17/6 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 12 Jun, 2010 20:22Nationalt og internationalt drøftes en række forskellige tiltag for øget regulering af finanssektoren med det formål at undgå eller minimere nye økonomiske kriser.
Uden at forklejne det hensigtsmæssige eller ligefrem nødvendige i sådanne tiltag, må det undre, at der ikke stilles mere grundlæggende spørgsmål om det kapitalistiske system. Selv fra socialistisk side synes man at koncentrere sig om reguleringstiltag i stedet for mere dybtgående reformer.
Skal vi virkelig affinde os med som noget uundgåeligt, at verden med 15-20 års mellemrum nogenlunde regelmæssigt kastes ud i økonomiske kriser med store nedture, virksomhedskrak og massearbejdsløshed? Dette sker nærmest til trods for omfanget af reguleringen af den finansielle sektor. Hvortil kommer tilbøjeligheden til at lempe reguleringerne, når økonomien går fremad.
Det er da ellers ret indlysende, at når det går økonomisk fremad, vokser efterspørgslen ikke kun efter reproducerbare goder, men også – og ikke mindst – efter de ressourcer, der kun findes i begrænset omfang, det være sig jord (beliggenhedsværdier), vand, energiressourcer etc. Derved opstår der boligbobler og galopperende oliepriser, de oppustede ejendomspriser belånes, så har vi finanskrise efterfulgt af gældskrise, når landene griber til bankredninger.
Den nærliggende løsning er dog at hindre, at den særlige merværdistigning på de ureproducerbare goder kapitaliseres, hvilket kan ske gennem en effektiv løbende beskatning i form af især grundskyld, der målrettet inddrager beliggenhedsværdierne, og gennem effektive koncessionsafgifter på energiressourcerne. Anvender man så provenuet til nedbringelse af skatten på arbejde, opnår man en gunstig beskæftigelsesmæssig effekt og større social retfærdighed. Investeringerne vil gå til produktive formål og arbejdspladser i stedet for til spekulation.
En sådan skattereform vil altså også være en markedsreform. Hvis man kombinerer det med at nægte retsbeskyttelse af derivater og lignende spekulationspapirer, en bankskat til et fond, der kan sikre kunderne ved bankkrak, en beskeden afgift ved valutatransaktioner samt større transparens i finanssektoren, vil meget være nået for at undgå fremtidige ødelæggende økonomiske kriser.
DebatPosted by Lars Bækgaard 09 Jun, 2010 10:00S og SF vil kickstarte økonomien ved at skabe vækst og beskæftigelse. Hver især skal vi bidrage ved at arbejde et år mere i løbet af vores arbejdsliv - ja 12 minutter om dagen er meget, når vi betragter det over hele tilværelsen.
Villy Søvndal mener, at S-SF planen vil sikre Danmarks økonomi i mange år (Information 9. juni 2010).
“Det kan da godt være, at der kommer ting, som vi ikke har forudset, og som vi skal justere på et senere tidspunkt. Men som det ser ud nu, har vi givet et svar på de udfordringer, vi står overfor, og et svar, der matcher regeringens”, siger Villy Søvndal.
Der er ingen tvivl om, at både VKO og S-SF vil gøre meget for at få Danmark ud af krisen. Det vil EL og RV også. Folketingets partier har fire forskellige kriseplaner.
Planerne er meget forskellige, men de er næsten identiske på èt punkt: De vil føre Danmark på kurs mod en ny krise. Den vækst planerne sigter mod at skabe, vil føre til nye prisstigninger på ejendomsmarkedet.
Helt præcist: Væksten vil føre til øget efterspørgsel efter velbeliggende jord, og prisen på jord vil igen stige mod himlen og skabe grundlaget for en ny krise. I en årrække vil ejere af velbeliggende jord igen blive belønnet med store formuer uden at røre en finger.
Villy Søvndal er glad for sin plan om at kickstarte økonomien. Belært af erfaringen burde han være meget betænkelig ved at skabe grundlaget for en ny periode med øget ulighed og kurs mod en ny krise.
Det er tankevækkende, at hverken SF eller de andre partier i Folketinget tilsyneladende har lært noget som helst om årsagerne til den nuværende krise.
DebatPosted by Ib Christensen 05 Jun, 2010 07:59Retsforbundets kriseløsning er den, der er tættest på de økonomiske vismænds forslag:
Fjernelse af loftet over ejendomsskatterne (herunder grundskylden), afvikling af efterlønnen og andre indkomstoverførsler til folk, der ikke har behov, f.eks. folkepension til folk med gode pensioner. Tidsbegrænset førtidspension. Afvikling af al støtte til særinteresser, herunder al erhvervs- og boligstøtte samt al kulturstøtte (undtagen til bevarelse af nationalt-kulturelle værdier), afskaffelse af værnepligten, brugerbetaling af offentlige serviceydelser til dem, der har råd.
Hvor vismændene bruger grønthøsterprincippet, foreslår vi en nyvurdering af, hvilke opgaver, borgerne selv kan og bør løse, og de opgaver, der fremdeles bør løses af fællesskabet – og gerne bedre, herunder sygehusvæsenet. Det vil naturligvis også være en god ide at konvertere EU-medlemskabet til en frihandelsaftale som Norges og derved spare 20 mia. kr. om året, hvoraf halvdelen går til landbrugsstøtte.
