DebatPosted by Ib Christensen 07 Aug, 2010 18:30Den forventede tvillingefødsel i kongehuset sætter absurditeten i, at posten som statsoverhoved besættes ved arv, i relief. Den tvilling, der kommer først ud af mors liv, bliver nr. 4 i arvefølgen, den anden nr. 5. I tilfælde af kejsersnit, bliver nr. 4 den, der først udtages af fødselslægen.
Det får næppe nogen praktisk betydning, også af den grund, at når kronprinsparrets børn når en moden alder, er Danmark formentlig – og forhåbentlig – republik.
DebatPosted by Lars Bækgaard 04 Aug, 2010 11:11Sunde mennesker - Sund natur - Fair deling af naturressourcer, viden og penge
DebatPosted by Lars Bækgaard 04 Aug, 2010 10:52Er videnskabsministeren arrogant?
Mange studiesøgende har fået afslag, fordi deres eksamensbevis ikke var registreret i en database, da de sendte ansøgningen via optagelse.dk.
Ministeren vil ikke gøre noget men lover, at den elektroniske ansøgningsprocedure bliver forbedret næste år.
Det er ikke godt nok.
Der følger et ansvar med den centralistiske, koordinerede ansøgningsprocedure.
Der bør laves en enkel løsning, så de afviste kan blive optaget, hvis de opfylder kriterierne.
Ministeren har pligt til at sørge for, at alle kvalificerede bliver optaget.
DebatPosted by Lars Bækgaard 03 Aug, 2010 06:46Jeg vil ikke høre mere om politik som en kamp om troværdighed eller som en konkurrence i kommunikation og krisestyring. Det er deprimerende for demokratiet at tænke på, at Helle-Lene farcen måske kommer til at afgøre det næste valg. Lad os få den politiske debat tilbage.
DebatPosted by Poul Gerhard Kristiansen 01 Aug, 2010 16:04Caesar, esterne og euroen
Det er et noget særpræget indlæg, Carl-Jürgen Caesar har i FA den 30/7 om at Estland siger ja til euroen. Det virker som om Caesar mener, at ØMU og euro kun kan mærkes for esterne og for den sags skyld danskerne eller andre, at man får nye pengesedler og i øvrigt sparer nogle vekselgebyrer.
Men befolkningen i Estland har jo netop mærket konsekvensen af at regeringen i Estland er så ivrig efter tilslutning. Det har man via de nedskæringer og øget arbejdsløshed, som jo netop er skyldes de tilpasninger, som jo netop er en konsekvens af EU’s krav.
ØMUens og dermed Euroens hovedformål var at øge integrationen i EU. Den skulle bruges til at gennemtvinge en fælles finanspolitik. Det er også det, der nu tales åbent om. Man går efter direkte EU-styring af landenes finanspolitik bl.a. med krav om godkendelse af landenes budgetter.
Det er vel også derfor, at den meningsmåling nævner viser et flertal blandt esterne imod tilslutningen. De har jo set konsekvenserne. Man bytter stor indflydelse på sin egne politiske beslutninger ud med at få lov til at ”sidde med ved bordet”. Indflydelsen her vil jo være i realiteten ikke eksisterende.
Estland er vel ikke mindst den estiske befolkning. Og et flertal af den siger åbenbart nej, men man tør åbenbart ikke spørge den.
For Danmarks vedkommende, så har vi trods alt muligheden for ikke at følge euroen og vi har en frihedsgrad, der blandt andet betyder, at vi ikke kan straffes selv om vi vælger ikke at føre en politik, der lever op til de såkaldte konvergenskrav. Vi kan altså træffe nogle andre beslutninger, der bedre er tilpasset danske forhold. Men vi ville være endnu bedre stillet helt uden for ØMU´en.
Behovet i realiteten er en større fleksibilitet fra land til land og mulighed for at føre en forskellig politik tilpasset de enkelte landes forhold. Vi har ikke alle samme skostørrelse og landene har ikke brug for den samme politik. For grækerne har euroen bestemt ikke været en velsignelse.
Det måske mere Caesar, der ikke har indset, at det langt fra kun handler om at få nye pengesedler. Det er den politik, som landene vil blive tvunget til at følge - og konsekvenserne heraf, der er problemet. Når danskerne har stemt nej til euroen flere gange og esterne i målingen siger nej, så kunne det overvejes om ”folk” ikke netop har indset hvad det indebærer.
Under alle omstændigheder er det en meget høj pris, som esterne og danskerne skal betale for at spare nogle få vekselgebyrer.
DebatPosted by Poul Gerhard Kristiansen 01 Aug, 2010 16:03Brug for ny politisk debat og politik.
Selv for agurketiden har den politiske debat været nedslående. Temaerne har stort set handlet om Lene Espersens ferieplaner og Helle Thorning-Schmidts løgne om sine og mandens skatteforhold. Det er nedslående, fordi det i realiteten er at tage hul på en valgkamp, hvor det ikke bliver en konkurrence på politik og ideer, men et i - om muligt - endnu højere grad et spørgsmål om personer - og ikke mindst deres personlige dømmekraft og troværdighed - eller mangel på samme.
Det er trist - ikke mindst fordi det trods alt er vigtigere, hvad vi kan vente os politisk. Hvad har politikerne i posen til os. For såvel regeringens sparepakke som oppositionens forslag manglede såvel balance som perspektiv. Der mangler nye politiske ideer i Folketinget.
Der ville have været en smule balance, hvis man i stedet for at lade de yngre og de laveste indkomster betale langt mest så i stedet lod mange ydelser være indtægtsbestemte. Der er f.eks. ingen rimelighed i at velaflagte ældre får velfærdsydelser, som de sagtens kunne betale selv. Hvem betaler: De unge eller yngre. På samme vis ville der være balance, hvis man lod børnechecken være indtægtsbestemt og ikke lod antallet af børn være afgørende.
I stedet for indtægtsbestemt børnecheck indfører man børnecheck, der er beskåret i forhold til antallet børn - Dfs “luns kød” i deres korstog med alle “fremmede” - et korstog, som fortsætter med Dfs diskriminerende forslag om en forhøjelse af 24 års reglen til 28 og en såkaldt kommission til beregning af de såkaldte udgifter ved fremmede - hvordan man så ellers har tænkt sig at regne det ud på en fair måde.
Der er intet fremadrettet er i forslagene heller. Ingen forslag til at erstatte de jobs, som er væk. Det kræver det også de rigtige investeringer f.eks i bæredygtige energi- og trafikformer eller f.eks i uddannelse.
I stedet skærer regering og støtteparti voldsomt på uddannelse og forskning. Og ikke mindst nedskæringen for høj-og efterskoler virker helt ude på overdrevet.
Og hvad med at fjerne erhvervsstøtten og støtten til særinteresser. Det er jo ikke kun enkeltpersoner, der er på støtten! - Og vi kunne også udmærket selv finde ud af at bruge de mange milliarder, som vores EU-medlemskab giver i underskud.
Men Retsforbundet vil gerne minde om det største generationstyveri: At unge, der skal etablere sig med egen bolig må betale til den ældre generation. I opgangstider scorer ejerne enorme samfundsskabte, arbejdsfri og i vidt omfang skattefri gevinster. Men når Når boblen brister rammes især unge bl.a. ved øget arbejdsløshed.
I stedet skal man selvfølgelig forøge den løbende beskatning af beliggenhedsværdierne til fordel for en lettelse af skatten på arbejde. Det vil give lavere boligpriser til gavn for generationsskiftet, og vi vil samtidig yde et vægtigt bidrag til at forebygge nye økonomiske kriser. Det er der reform og perspektiv i.
DebatPosted by Ib Christensen 01 Aug, 2010 13:11Formanden for Europabevægelsen Erik Boel vil have ”sommerhusreglen”, der beskytter danske rekreative områder mod udenlandske opkøb, afskaffet (Amtsavisen 31/7). Han begrunder det med to modsatrettede argumenter:
På den ene side vil der ikke ske det store ved det, for tyskerne har fået en længere kyststrækning og i øvrigt mere attraktive feriemål, på den anden side vil fjernelsen af sommehusreglen sætte gang i byggebranchen og udkantsområderne.
Boligpriserne er cirka dobbelt så høje i Tyskland som i Danmark, og adgangen til strandene er i Tyskland i stort omfang begrænset og forbundet med private indhegninger og betaling. Sild er f.eks. reelt opkøbt af den tyske overklasse, skal de også have lov at købe Rømø og Fanø? Danmark er stadig i bekvem afstand for millioner og atter millioner af tyskere.
En afskaffelse af sommerhusreglen vil medføre en enorm ”sommehusboble” af jord- og ejendomsværdistigninger. Det vil blive umuligt for danskere med almindelige indkomster at erhverve sig sommerhuse ved kysten i store dele af landet. Vi er såmænd allerede i gang med at nærme os den situation, men det vil blive endnu langt være med en fjernelse af sommerhusreglen.
På Mallorca har tyske rigmænd i den grad opkøbt jord og fast ejendom, at mallorkinere med jævne indkomster ikke har råd til at erhverve sig egen bolig på øen. En tredjedel af luxembourgerne må bo uden for Luxembourg og pendle til deres eget land, de har ikke råd til at købe en bolig i hjemlandet.
Sådanne problemer kunne der skabes en social og økonomisk balance i ved at gennemføre en effektiv løbende jordbeskatning. Så vil man kunne hindre at enorme, arbejdsfri, samfundsskabte værdier går i private lommer, man vil kunne forhindre ”boligbobler” i at opstå, man vil få lavere ejendomspriser, og man vil kunne sætte skatten på folks arbejde ned.
Men det vil Erik Boels parti, Socialdemokraterne, desværre ikke være med til.
(bragt som læserbrev i Randers Amtsavis 5/8 2010)
DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 28 Jul, 2010 10:07Politikerne frygter, at sandheden om krigen i Afghanistan skal skade de danske soldater, vi sender derover "for at gøre en forskel". Så hellere fortsætte på en løgn!
De frygter også, det vil skade de lokale afghanske "meddelere", uden hvis samarbejde vi ikke kan vinde krigen..
Afghanerne generelt betragter koalitionsstyrkerne, heriblandt danske soldater, som en besættelsesmagt. (Læs f.eks. Malalai Joya: Min lykkes fjender"). Derfor anser de disse "meddelere" som forrædere, og deres skæbne, når vore soldater er ude, kan man kun gisne om. Vi husker nok, hvordan vi selv behandlede de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Dengang kaldte Tyskerne deres tropper for "værnemagten". Vore politikere påstår, vi er i Afghanistan for at beskytte, "værne", civilbefolkningen.
Flertallet af danskere har åbenbart sat 33 dræbte danske soldater som grænsen for deres tilslutning til krigen. Hvor er den acceptable grænse for antallet af drab af civile afghanere?
DebatPosted by Ib Christensen 17 Jul, 2010 11:57Fælleslisten vil sætte et dræn i statskassen til fordel for udkants-Danmark, endnu et eksempel på, at næsten ethvert problem søges løst via de offentlige kasser. Med et statsunderskud på 100 mia. kr. bør man overveje andre muligheder.
Man kunne f.eks. lytte til de økonomiske vismænd og gennemføre en skattereform, der forøger grundskylden og anvender provenuet til en nedsættelse af skatten på arbejde.
Udkants-Danmark har forholdsvis lave grundværdier, de høje befinder sig i Hovedstadsområdet, Nordsjælland, Århus-området og det østjyske bybælte, hvor den brede befolkning i øvrigt også ville have fordel af en sådan skattereform, der ville hindre kapitalisering og nye boligbobler samt give lavere boligpriser.
Landbruget, der af gode grunde er i udkants-Danmark, får årligt 20 mia.kr. i direkte og indirekte støtte fra EU. Denne støtte kapitaliseres nu, men det kunne undgås – til gavn for generationsskiftet – ved højere jordbeskatning (grundskyld), men selvfølgelig til gene for jordspekulanter, banker og store obligationsejere (hvoraf næppe mange bor i udkants-Danmark).
I udkants-Danmark er der store grundværdier i de rekreative og kystnære områder, i reglen ejet af andetsteds boende – og ofte ganske velhavende – byboere. Enkelte landkommuner er fornuftige nok til at udskrive lovens maximum (34 promille) i grundskyld for at sikre sig midler til infrastruktur m.v. Dette loft bør selvfølgelig fjernes overalt i Danmark , hvilket i øvrigt også ville være en stor fordel for København, Århus og landets øvrige store bysamfund.
Hvis Fælleslisten ville pege på disse muligheder, ville den tjene sin egen sag godt og såmænd også gavne det øvrige samfund. Ingen ville tabe på det, undtagen ejendomsspekulanter og andre, der i dag passivt lukrerer på arbejdsfri, samfundsskabte jordværdistigninger.
(bragt som læserbrev i JP Århus 7/8 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 16 Jul, 2010 00:16S-SF-R har bebudet, at de, hvis de danner regering, vil sætte EU-rets- og forsvarsforbeholdene til folkeafstemning med henblik på at få dem afskaffet. Der forlyder intet om, hvorvidt de vil omdanne retsforbeholdet til en opting-in ordning, hvorefter regeringen og Folketinget uigenkaldeligt kan binde Danmark til hvert enkelt område inden for retlige og indre anliggender.
Det sidste betyder, at det er op til regering og Folketing og ikke de danske vælgere at bestemme om f.eks. indvandrer- og flygtningepolitikken skal styres af EU. Eller – uden opting-in ordning - betyder det en total og øjeblikkelig afskaffelse af hele retsforbeholdet. Det er faktisk det sidste, som de tre partier ønsker.
Trods mange bestræbelser fra VKO-flertallets side stiger antallet af fattigdomsflygtninge til Danmark konstant. Overlader man styringen til EU, vil det næppe være muligt at opretholde den danske skattefinansierede velfærdsmodel i det omfang, vi kender den i dag. Private forsikringsordninger og brugerbetaling vil blive normen som man kender det i det øvrige EU.
Til dette kommer det uantagelige i at lade EU bestemme over straffelovgivningen f.eks. omkring blasfemi og diskrimination.
Om forsvarsforbeholdet henviser modstanderne til, at de afskærer Danmark fra deltagelse i internationale militære aktioner, endog af ren humanitær art. Men det drejer sig kun om de EU-ledede, og der er masser af andre militære aktioner, som ikke er ledet af EU, men af FN, hvor vi kan yde en indsats.
Det påstås videre, at forsvarsforbeholdet er forældet, fordi det blev begrundet med frygten for en EU-hær. Men kendsgerningen er tværtimod, at det efter Lissabon-traktaten er traktatfæstet en massiv forøgelse af EU´s militære rolle (jfr. art. 42), og at Det Europæiske Råd nu med enstemmighed kan beslutte oprettelsen af et fælles militær. Med henvisning hertil har den tyske udenrigsminister foreslået, at dette bør ske, og heri er Frankrig enig. Det er som bekendt de to lande, der bestemmer i EU.
EU`s ambitiøse mål på de udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske områder er egnet til at sætte både FN og NATO i skygge, og det er ikke i dansk interesse. Danmark bør agere sammen med Norden.
Disse kendsgerninger bør vælgere, der overvejer at stemme på S-SF-R vide.
