DebatPosted by Aase Bak-Nielsen 28 Jul, 2010 10:07Politikerne frygter, at sandheden om krigen i Afghanistan skal skade de danske soldater, vi sender derover "for at gøre en forskel". Så hellere fortsætte på en løgn!
De frygter også, det vil skade de lokale afghanske "meddelere", uden hvis samarbejde vi ikke kan vinde krigen..
Afghanerne generelt betragter koalitionsstyrkerne, heriblandt danske soldater, som en besættelsesmagt. (Læs f.eks. Malalai Joya: Min lykkes fjender"). Derfor anser de disse "meddelere" som forrædere, og deres skæbne, når vore soldater er ude, kan man kun gisne om. Vi husker nok, hvordan vi selv behandlede de danskere, der havde samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Dengang kaldte Tyskerne deres tropper for "værnemagten". Vore politikere påstår, vi er i Afghanistan for at beskytte, "værne", civilbefolkningen.
Flertallet af danskere har åbenbart sat 33 dræbte danske soldater som grænsen for deres tilslutning til krigen. Hvor er den acceptable grænse for antallet af drab af civile afghanere?
DebatPosted by Ib Christensen 17 Jul, 2010 11:57Fælleslisten vil sætte et dræn i statskassen til fordel for udkants-Danmark, endnu et eksempel på, at næsten ethvert problem søges løst via de offentlige kasser. Med et statsunderskud på 100 mia. kr. bør man overveje andre muligheder.
Man kunne f.eks. lytte til de økonomiske vismænd og gennemføre en skattereform, der forøger grundskylden og anvender provenuet til en nedsættelse af skatten på arbejde.
Udkants-Danmark har forholdsvis lave grundværdier, de høje befinder sig i Hovedstadsområdet, Nordsjælland, Århus-området og det østjyske bybælte, hvor den brede befolkning i øvrigt også ville have fordel af en sådan skattereform, der ville hindre kapitalisering og nye boligbobler samt give lavere boligpriser.
Landbruget, der af gode grunde er i udkants-Danmark, får årligt 20 mia.kr. i direkte og indirekte støtte fra EU. Denne støtte kapitaliseres nu, men det kunne undgås – til gavn for generationsskiftet – ved højere jordbeskatning (grundskyld), men selvfølgelig til gene for jordspekulanter, banker og store obligationsejere (hvoraf næppe mange bor i udkants-Danmark).
I udkants-Danmark er der store grundværdier i de rekreative og kystnære områder, i reglen ejet af andetsteds boende – og ofte ganske velhavende – byboere. Enkelte landkommuner er fornuftige nok til at udskrive lovens maximum (34 promille) i grundskyld for at sikre sig midler til infrastruktur m.v. Dette loft bør selvfølgelig fjernes overalt i Danmark , hvilket i øvrigt også ville være en stor fordel for København, Århus og landets øvrige store bysamfund.
Hvis Fælleslisten ville pege på disse muligheder, ville den tjene sin egen sag godt og såmænd også gavne det øvrige samfund. Ingen ville tabe på det, undtagen ejendomsspekulanter og andre, der i dag passivt lukrerer på arbejdsfri, samfundsskabte jordværdistigninger.
DebatPosted by Ib Christensen 16 Jul, 2010 00:16S-SF-R har bebudet, at de, hvis de danner regering, vil sætte EU-rets- og forsvarsforbeholdene til folkeafstemning med henblik på at få dem afskaffet. Der forlyder intet om, hvorvidt de vil omdanne retsforbeholdet til en opting-in ordning, hvorefter regeringen og Folketinget uigenkaldeligt kan binde Danmark til hvert enkelt område inden for retlige og indre anliggender.
Det sidste betyder, at det er op til regering og Folketing og ikke de danske vælgere at bestemme om f.eks. indvandrer- og flygtningepolitikken skal styres af EU. Eller – uden opting-in ordning - betyder det en total og øjeblikkelig afskaffelse af hele retsforbeholdet. Det er faktisk det sidste, som de tre partier ønsker.
Trods mange bestræbelser fra VKO-flertallets side stiger antallet af fattigdomsflygtninge til Danmark konstant. Overlader man styringen til EU, vil det næppe være muligt at opretholde den danske skattefinansierede velfærdsmodel i det omfang, vi kender den i dag. Private forsikringsordninger og brugerbetaling vil blive normen som man kender det i det øvrige EU.
Til dette kommer det uantagelige i at lade EU bestemme over straffelovgivningen f.eks. omkring blasfemi og diskrimination.
Om forsvarsforbeholdet henviser modstanderne til, at de afskærer Danmark fra deltagelse i internationale militære aktioner, endog af ren humanitær art. Men det drejer sig kun om de EU-ledede, og der er masser af andre militære aktioner, som ikke er ledet af EU, men af FN, hvor vi kan yde en indsats.
Det påstås videre, at forsvarsforbeholdet er forældet, fordi det blev begrundet med frygten for en EU-hær. Men kendsgerningen er tværtimod, at det efter Lissabon-traktaten er traktatfæstet en massiv forøgelse af EU´s militære rolle (jfr. art. 42), og at Det Europæiske Råd nu med enstemmighed kan beslutte oprettelsen af et fælles militær. Med henvisning hertil har den tyske udenrigsminister foreslået, at dette bør ske, og heri er Frankrig enig. Det er som bekendt de to lande, der bestemmer i EU.
EU`s ambitiøse mål på de udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske områder er egnet til at sætte både FN og NATO i skygge, og det er ikke i dansk interesse. Danmark bør agere sammen med Norden.
Disse kendsgerninger bør vælgere, der overvejer at stemme på S-SF-R vide.
DebatPosted by Ib Christensen 07 Jul, 2010 00:40Ved starten af den økonomiske verdenskrise var der enighed om, at Verden ikke måtte gentage den skæbnesvangre fejl fra 30'ernes krise: Opbygning af handelsbarrierer, der kun forværrede og forlængede krisen.
Efter G20-mødet i Canada i juni må man desværre konstatere, at protektionismen er ved at vinde frem igen. Man har nu opgivet at afslutte Doha-runden om frigørelse af verdenshandelen, en forhandlingsrunde, der har været i gang siden 2001 og forventedes afsluttet i år.
Dette til trods for at 80 % af arbejdet er afsluttet, og der således blandt WTO's 153 medlemslande kun resterer at opnå enighed om de 20 %.
Det ser ud til, at hovedansvaret for sammenbruddet må placeres hos USA. Det stort set eneste punkt, hvor demokraternes politik adskiller sig negativt fra republikanernes, er handelspolitikken. Og præsident Obama har desværre levet op til sine valgløfter på dette punkt: USA forlanger indrømmelser fra især Kina, Indien og Brasilien uden at vise vilje til selv at give indrømmelser. Og EU holder lav profil i ly af USA´s protektionisme.
USA og EU fastholder handelsforvridende landbrugsstøtte, høje toldsatser på såkaldt følsomme varer og en restriktiv anti-dumpingpraksis. Kina har uden resultat bebudet en mere liberal valutapolitik samt toldsænkninger på 30 % og liberaliseringer i servicesektoren.
USA og EU synes at ville satse på bilaterale handelsaftaler. Derved står de stærkere over for aftalepartnerne og undgår at skulle give indrømmelser til et stort antal udviklingslande og nyindustrialiserede lande. Doha-rundens udtrykkelige mandat var, at udviklingslandenes rolle i verdenshandelen skulle styrkes, især ved at de velstående lande reducerer deres told og helt eller delvis afskaffer deres landbrugsstøtte. Det bliver det ikke noget af nu.
Verdensbanken har vurderet, at Doha-runden vil kunne løfte 150 mio. mennesker ud af fattigdom. Og Brasiliens udenrigsminister Celso Amorim har sagt: ”Sandheden er, at intet kan gøres mere for at trække Verden ud af økonomisk recession en netop en global frihandelsaftale.”
Siden i fjor har – ifølge Verdensbankens præsident Robert Zoellick – antallet af nye protektionistiske tiltag udkonkurreret antallet af handelsliberaliserende tiltag i forholdet 5 : 1. Det går altså den gale vej, om end omfanget af protektionistiske tilbageslag ikke når på højde med 30'ernes tåbeligheder, takket være nutidens globalisering af det økonomiske liv.
Den økonomiske verdenskrise har demonstreret den gensidige globale afhængighed, og netop på grund af den er det livsvigtigt ikke alene at undgå protektionismen, men også at nå afgørende fremskridt for verdenshandelens liberalisering.
(bragt som læserbrev i Politiken 9/7 2010)
DebatPosted by Ib Christensen 02 Jul, 2010 23:02Folketinget har nu vedtaget loven om indskrænkningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Ifølge grundlovens § 42 kan en tredjedel af Folketingets medlemmer begære loven til folkeafstemning. S, SF og EL råder rigeligt over dette mandattal, så hvis de ikke kræver loven til folkeafstemning, må det betyde, at de ikke reelt er modstandere af loven. Det har da heller ikke været muligt at aftvinge S og SF løfter om, at de vil foreslå dagpengeperioden tilbageført til 4 år, hvis de får regeringsmagt. I øvrigt vil R blokere for et sådant forslag.
Kan vi så ikke blive fri for at høre S og SF foregøgle vælgerne, at de to partier reelt er modstandere af ændringen af dagpengeperioden?
(bragt som læserbrev i Politiken 6/7 2010)
DebatPosted by Poul Gerhard Kristiansen 20 Jun, 2010 16:03Folkeafstemning om euroen nu.
Endog uden forudgående debat har statsminister Lars Løkke med en uset arrogance solgt ud af den danske euroundtagelse, som burde betyde, at Danmark ikke deltager i ØMU´ens 3. Fase.
Lars Løkke har så valgt i stedet blot at se bort fra undtagelsen, den ved at tilslutte sig, at der generelt skal ske straffeforanstaltninger mod EU-lande, der ikke lever op til stabilitetspagtens konvergenskrav.
Danmark har en undtagelse for ØMU´ens 3. Fase - til nu. Det betyder, at vi ikke er forpligtet af konvergenskravene - selvom regering og opposition giver et andet indtryk.
Med sin ageren understreger han, at han, og de øvrige EU-politikere, der støtter det, er fuldstændig ligeglade med befolkningen. Helt i EU’s ufolkelige ånd.
Røres der ved den danske undtagelse, så må Retsforbundet kræve en folkeafstemning nu.
DebatPosted by Hans-Christian Søgaard Andersen 18 Jun, 2010 20:12S, SF eller VKO har kun en Plan B
VKO’s genopretningsplan rammer børnefamilier og
uddannelsesinstitutioner, den skærer ned i investeringer i vores
fremtid, nemlig investeringer i vores børn og deres uddannelse. S og SF
har en plan, som det endnu ikke er helt afklaret, om fagbevægelsen vil
gå med til. Så de har, som sådan, ikke en færdig plan. Men dén de har,
går ud på at dem, der arbejder skal tvinges til at arbejde endnu mere.
Ingen
af dem vil fjerne årsagen til krisen
Det er skræmmende,
at hverken S, SF eller VKO har tænkt sig at tage brodden af fremtidige
finanskriser, ved at stabilisere boligmarkedet. Årsagen til finanskrisen
- de galoperende boligpriser og en deraffølgende boligboble, ignoreres,
og ingen andre end Retsforbundet har en plan for, hvad der skal gøres for at det ikke sker
igen. Økonomien får lov til at løbe løbsk med kæmpeudsving på priserne
på boligmarkedet, uden at nogen forsøger at tøjle den. Med deraf
følgende kæmpestore konsekvenser for den danske økonomi.
De
unge, udkantsområder og lejerne betaler regningen for festen
Når
økonomien går opad så skummer spekulanterne fløden, og når det går
nedad så betaler de nye på markedet - de unge og børnefamilierne -
regningen. Lejerne får aldrig del i festen når det går godt i samfundet
det er kun boligejerne. Borgerne i udkantsområderne får heller ikke i
lige så stor grad del i festen.
Sænk indkomstskatten!
Vi
ville kunne tage brodden af fremtidige finanskriser ved først at fjerne
skattestoppet og hæve boligskatterne, og dermed lægge en dæmper på de
store udsving, der er. Så ville der også være råd til, at Danmark kan
fjerne eller sænke den arbejdsdæmpende afgift som indkomstskatten er, og
vi kan arbejde os ud af krisen. På denne måde vil vi også kunne sørge
for, at de unge kan komme ind på boligmarkedet igen, samt at lejerne og
udkantsområderne får deres del af kagen, når det går godt. Sammen ville
vi så kunne arbejde for at gøre kagen større sammen frem for at slås om
den kage der er.
DebatPosted by Poul Gerhard Kristiansen 18 Jun, 2010 14:56Løkkes rygrad er en karklud
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har nu blåstemplet, at ministrene kan blive såkaldt “efteruddannet” på skatteydernes regning.
Denne medietræning er imidlertid et led i den enkeltes eller partiernes politiske virksomhed. Der gives rigelige tilskud til partierne i forvejen. Der er ingen grund til disse ekstra tilskud, som skævvrider den politiske debat. Og det er magtmisbrug, når Løkke oven i købet kun mener, det er ministrenes medietræning, der skal betales af dig og mig.
Lars Løkke optræder med en rygrad som en karklud her.Retsforbundet synes i, der skal ryddes endnu mere op i disse tilskud til partierne - uanset om det sker til regeringspartierne eller oppositionen.
DebatPosted by Ib Christensen 16 Jun, 2010 17:04Retsforbundet stemte i 1956 imod indførelse af folkepension, og i 1979 stemte mine gruppefæller og jeg imod indførelsen af efterløn. Begrundelsen var i begge tilfælde, at hvis alle skulle have, uden hensyn til behov, blev der for lidt til dem, der virkeligt havde behov eller til nødvendige offentlige serviceopgaver som sygehuse, skoler o.lign.
At vi fik ret ses bl.a. af det forhold, at Danmark med reelt 6,5% af BNP til sundhedsvæsenet - mod andre nordiske og vestlige landes ca. 8,5% - ligger lavt, hvilket ses på vor korte levealder og overbelagte sygehuse. Vi bruger pengene til at forsørge raske mennesker på 60 år og udbetaling af folkepension til mennesker, der kan klare sig fint uden.
Vi bør erstatte folkepension og efterløn med en tryghedssikring, som en ret for mennesker, der af den ene eller anden grund permanent ikke kan forsørge sig selv. Førtidspension bør kun tildeles på åremål, da det især for unge ofte vil være mulighed for selvforsørgelse senere i livet.
Et flertal blandt vælgerne er nu tilsyneladende rede til at afskaffe eller begrænse efterlønnen. Efterhånden som flere og flere har gode pensionsordninger ved siden af folkepensionen, vil der også blive større forståelse for det rimelige i at begrænse folkepensionen til en ydelse, der udelukkende er behovsbestemt.
Bortset fra Enhedslisten er der ingen partier, der i dag er rede til at udstede en efterlønsgaranti. Nu mangler vi kun, at partierne også fatter mod til ikke længere at garantere folkepension til mennesker med gode pensionsordninger.
På den måde kan vi måske se frem til, at der i verdens hårdest beskattede land omsider vil blive råd til ordentlige, moderne sygehuse og tidssvarende uddannelsesinstitutioner.
DebatPosted by Ib Christensen 14 Jun, 2010 18:09”Mange ældre huse i Hovedstadsområdet har nu en værdi, der stort set svarer til byggegrunden alene”, oplyser JP 14/6. Herefter må man melde ”hus forbi”, når der fables om, at det er murstenene, der bestemmer ejendomsværdierne – det er altovervejende beliggenhedsværdierne, altså grundværdierne.
(bragt som læserbrev i Jyllands-Posten 17/6 2010)
